rename *.mdwn to */index.md, except index/topbar/farbar/sidebar files

command:
```
perl -MPath::Tiny -WE 'use strict; path(".")->visit(sub{return unless -f && /\.mdwn$/; my $stem=$_->basename(".mdwn"); my $new=$_->sibling($stem,"index.md"); return if $stem =~ /^index|topbar|sidebar|farbar|footer$/ || $new->exists; $new->parent->mkpath; system("git","mv", $_, $new)},{recurse=>1})'
```

1 files changed, 344 insertions, 0 deletions

diff --git a/vejviseren/matador_roskilde/index.md b/vejviseren/matador_roskilde/index.md
new file mode 100644
index 00000000..307f2ca2
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/matador_roskilde/index.md
@@ -0,0 +1,344 @@
+[[!meta title="Vejviser til Algade 1935 - Lise Nørgaards Roskilde"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+Vi tager en tur rundt i Roskilde,
+hvor Lise Nørgaard voksede op og arbejdede.
+Vi ser efter Korsbæk bagved Roskilde
+og bruger Matador som en nøgle til provinsbyen.
+
+[[!img algadeviolon.jpg class="blog" https://vejviser_matador_roskilde/]]
+
+[[Læs mere...|https://byvandring.nu/vejviser_matador_roskilde/]]
+
+"""
+else="""
+
+#Vejviser til Algade 1935 - Lise Nørgaards Roskilde
+*af Paul Hartvigson*
+
+Vi tager en tur rundt i Roskilde,
+hvor Lise Nørgaard voksede op og arbejdede.
+Vi ser efter Korsbæk bagved Roskilde
+og bruger Matador som en nøgle til provinsbyen.
+
+[[!img algadeviolon.jpg class="solo" caption="Lise Nørgaards skuklpturbænk fra 2010, skulptør Mette Agerbæk. Ukendt gademusikant."]]
+
+Lise Nørgaard nåede at få sin egen statue på Algade i Roskilde i levende live.
+Efter hendes død som 105-årig i 2023 kan vi mindes den verden,
+hun bragte til live i Algade om omegn.
+
+Hun kendes især som kvinden bag TV-serien om livet i Korsbæk 1929 – 1948.
+Entusiaster og eksperter har peget på personer fra Roskilde og andre danske byer
+som den klare inspiration for dette og hint.
+Kunne man finde forlægget til Mads Skjern, Grisehandler Larsen,
+Maude Varnæs og Oberst Hackel i hendes fødeby?
+Det benægtede Lise Nørgaard stædigt vedholdende. 
+
+Byvandring.nu følger alligevel Lise Nørgaards spor rundt i barndomsbyen,
+på turen "Matador på Algade".
+Man kommer Korsbæk lidt nærmere,
+og hendes fortællinger er også nøgle til Roskilde i første halvdel af 1900-tallet.
+Her voksede hun op som et nysgerrigt barn,
+og som forfatter kunne hun betragte provinsbyens verden både indefra og udefra.
+
+[[Se turomtalen af byvandringen Madador på Algade - Lise Nørgaards Roskilde.|/roskildematador/]]
+
+[[!img trikotagefabrikalgade.jpg class="high" caption="Harry Jensens købmandsforretning og trikotageudsalg efter han etablerede sig som grosserer i Jernbanegade. Billedet fra 1960 viser forretningen som den sikkert havde set ud i årtier."]]
+
+##Foik og fæ på Hestetorvet
+
+Lise så dagens lys i 1917,
+mens familien boede over faderens købmandsforretning med udsigt over Hestetorvet.
+Der var et dagligt leben, hvor by og opland mødtes, lige inden for den gamle Røde Port.
+Ud over heste blev der handlet med grise og kvæg,
+der blev handlet i butikker og gået på kro,
+og der var plads til festlige begivenheder.
+Her lå Lysbadeanstalt, assurandører og en ejendomsmægler for landejendomme.
+
+Fra Algade skrånede torvet op mod Roskilde Station med Danmarks ældste stationsbygning fra 1847.
+Tilrejsende kunne vælge mellem Jernbanehotellet lige over for stationen
+og Højskole- og Missionshotellet på pladsens anden side.
+Altså hvis man ikke tog en vogn op til det fine Hotel Prindsen på Algade.
+
+Der er nemlig noget at vælge imellem i Købstaden.
+Der var forskel på om man handlede i Kaffeforretningen Galla og Det Billige Kaffelager,
+som begge lå på Hestetorvet.
+Der er også restauranter og værtshuse at vælge imellem, hvor man kan mødes.
+
+[[!img rosk_hesttorv.jpg class="high" caption="Hestetorvet ca. 1900-1950. En ramme for daglig handel, travlhed og begivenheder. Kilde: Fototeket, Roskilde Bibliotek."]]
+
+Familien Jensens barnepige, Yrsa,
+valgte en dag at tage lille Lise og hendes yngre søskende på et af Hestetorvets værtshuse
+i stedet for at lufte børne på Klostermarken,
+hvilket havde noget at gøre med en tjener hun kendte.
+Den treårige Lise blev bragt over dørtrinnet til en broget verden,
+der fascinerede, og tjente en femøre.
+Det medførte furore i hjemmet og ny barnepige.
+
+##En pæn opvækst
+Lise Jensen voksede op som den førstefødte i en borgerlige familie,
+og som pige, hvilket i følge hende selv ikke var faderens forventning.
+Faderen blev grosserer og moderen drev modeforretning i Algade,
+og så var der nogle grænser.
+Der er ting pæne piger ikke gør,
+forretninger, det var fint eller mindre fint at handle i,
+der var krav til påklædning, pli og den rette måde at tale på.
+Man skulle gå til dans og gå på de rigtige skoler,
+hvor man lærte korrekt dansk.
+Uskrevne love bestemte man så socialt,
+og små tegn markerede, at man hørte til i det rette selskab.
+
+Det kræver indsats at opretholde den pæne façade,
+og det ideal må lide skibbrud, hvilket giver sig udslag i snobberi,
+krumspring og bortforklaringer i provinsbyens lille verden.
+Den honette stræben er fuld af drama og komik,
+som grosserdatteren først afkodede og senere beskev.
+I Lise Nørgårds verden er det ofte mere fatalt at lade sig styre af konventionerne
+og følge den slagne vej, end det er at bryde dem.
+Det er nok også nemmere, når man kommer fra en god familie.
+
+En del af den borgerlige stræben er også at bo på den rette adresse,
+og familien flyttede til villaer ved Klostervænget og Skovbogårds Allé,
+men hun havde stadig sin gang på Hestetorvet og i Algade.
+
+[[!img hestetorvsguidning.jpg class="high" caption="Hestetorvet af i dag med artiklens forfatter, som guider, ved krukker og station i baggrunden."]]
+
+##Hestetorvet i dag
+
+I dag er Hestetorvet det første, man kommer til fra Roskilde Station,
+hvis man ikke tager tunnelen eller Jernbanegade.
+Det er et trekantet torv,
+der skråner nedad mod Algade med store kunstneriske keramiske krukker i midten
+og loppemarkerer i sommerhalvåret.
+Der er ikke andre heste end dem, der er på Hestebrønden,
+udført i 1935 af Karl Hansen Glem.
+
+I 1962 blev det før så livlige torv udgravet
+og forsynet med et parkeringsanlæg i to etager,
+og jernbanehotellet forsvandt, som hestene havde gjort før det.
+Bilen ejede pladsen frem til 1994.
+Siden 1998 har Peter Brandes kunstneriske krukker pyntet op.
+De er finansieret af Stryhns,
+som har tjent en formue på leverpostej.
+Så landbruget og de store forretningsgenier er på sin vis stadig til stede.
+
+Nu til dags kan man også vælge at gå på café i Emmerys eller på Kaffekilden.
+Og der er flere slags sandwich og shawarma at få.
+Egentlig kan man også vælge fra dag til dag,
+om man handler på gågaden, kører i shoppingcenteret på Ros Torv eller andetsteds.
+
+Parkering i Roskilde er i øvrigt stadig et emne for debat.
+
+[[!img roskildebykort1935.jpg class="high" caption="Den østlige del af Roskilde by i 1935 mellem Hertetorvet og Domkirken. Hovedgaden er Algade, der fortsætter i Skomagerstræde på den anden side af torvet (i dag Stændertorvet). Lise Nørgaard skrev, at man tilstræbte at tale rigsdansk på disse pæne adresser, men nede ad sidegaderne talte man roskyldsk."]]
+
+##Følg Pengene i Algade
+
+Algade er Roskildes fornemste gade.
+Her fandtes i 1935 guldsmed, urmager og Fotoeksperten, som var dyrt eller nyt,
+og de gammeldags steder var kurvehandelen og sadelmageren.
+Man kunne finde arkitekter, ejendomsmægler og flere fiske- og ostehandlere,
+elartikler, tobaks- og kaffebutikker, snedkere og autokørsel.
+Hvis man var i det humør, kunne man kigge på gravmomumenter hos Chistian Glem
+(selve stenhuggeriet lå og ligger i Jernbanegade).
+
+Rivalisering mellem Damernes Magasin og Skjerns Magasin
+– og mellem Korsbæk Bank og Omegnsbanken –
+står centralt i handlingen i Matador.
+Damernes Magasin ligger på Algade 14 i Korsbæk.
+Det bliver senere i TV-serien til Omegnsbanken,
+som Mads Skjern får sin bror Kresten til at åbne.
+
+Roskildes Algade 14 var til gengæld adressen for den gamle og fine Roskilde Bank.
+Der prøvede Harry Jensen at få et lån, hvad der ikke lykkedes.
+Lises far skulle dog ikke oprette egen bank,
+men flyttede sine forretninger over i den nyoprettede Roskilde Landbobank i Algade 1.
+Fru Olga Tønder Jensen flyttede solidarisk sine betydelige midler over i denne bank.
+
+Danske Bank har overtaget hovedsædet efter Roskilde Banks krak i 2008,
+der skyldtes fejlslagen ejendomsspekulation.
+Penge – og mangelen på penge – har også dramatisk potentiale.
+I Matador investerer herr Schwann i at blive respektabel partner i Damernes Magasin
+– og ender med at blive snydt for æren og miste indsatse.
+Han ender sine dage med at slide trapper som inkassator,
+en rolle i borgerskabets prækariat.
+I Roskildes Algade anno 1935 var der tre inkassoburauer, mellem advokater og assurandører.
+For med alle de muligheder for indkøb var der altid regninger at drive ind.
+
+## Nyeste Mode i metervis
+
+Der var altså ikke tøjbutik i nr. 14.
+Men naboerne husede i 1935 Engelsk Beklædningsmagasin i nr. 16
+og Paris Modehandel i Algade 12.
+Det mondæne Paris delte i øvrigt adresse med Højskolehjemmet,
+der ifølge Lise Nørgaard besad byens værste mødelokaler med nogle gyselige vægmalerier.
+
+I Algade fandt man filialer af de københavnske stormagasiner
+Magasin og Chrome og Goldschmidt.
+Den sidste lå i nr. 11,
+lige hvor statue-bænken med Lise Nørgaard er i dag.
+På den anden side af smøgen i nr. 13 ligger Hotel Prinsen,
+hvor Lise gik til dans i Guldaldersalen.
+
+Der var mere tøj at købe i Uldvarehuset, hos tre trikotagehandlere,
+et par herreekviperinger og lingeributikker,
+og man kunne få syet og modificeret hos seks skræddere med adresse på Algade.
+Hans Pedersens Trikotageforretning i nr. 22
+var også agentur for Singer symaskiner for dem, der syede selv,
+og for private kunder.
+
+Lises mor drev modebutiken Maison i Algade 18.
+Altså indtil hun afhændede den for at blive husmoder,
+hvad folk fandt helt naturligt,
+bortset fra den ældste datter.
+Kvindernes muligheder – når de udfordrede grænserne – er det andet store tema i Matador.
+
+[[!img rosk_maison.jpg class="high" caption="Modebutikken Maison i midt 1920’erne, drevet af Olga Tønder Jensen, og en reklame for butikken – en 20’er model."]]
+
+I Lise Jensens formative år var der meget at vælge imellem i Algade.
+Der var også kontrast mellem de fine facader
+og gårdene med bindingsværkshuse, værksteder og hønsehuse.
+
+Mange baggårdsmiljøer er forsvundet til fordel for butikker,
+der fortsætter langt ind bag facaden.
+Men man kan også finde passagerne og komme til parkering,
+eller man kan finde frem til Kulturstrøgets smutveje,
+der er blevet åbnet gennem 2010’erne og løber parallelt med Algade på den nordlige side.
+
+TV-seriens Algade i Korsbæk var selfølgelig især opbygget hos Nordisk Film i Valby.
+Og hvor Lise Nørgaard var kvinden med historien,
+var Erik Balling manden, der mesterligt realiserede,
+især på settet, men også med brug af bygninger i hele Danmark.
+Også det er med til at gøre Korsbæk så bekendt.
+[[Læs artikel i Vejviseren om Erik Balling og hans brug af locations når han filmede i København|/vejviseren/erik_balling_locations/]]
+
+## Historier i Hersegade
+
+Lise kom til at arbejde i Hersegade.
+Det er en gade med huse i to-tre etager,
+hvor der var sagførere, skindhandel, saddelmager
+og en trævarefabrik og tømmerhandel samt et par avisredaktioner.
+Hersegade løber fra Algade, lige om hjørnet fra Maison til Jernbanegade,
+og lige om hjørnet fra Jensen og Christiansen,
+hvor Lises fars grossererfirma, Jensen og Christiansen, lå.
+
+Her havde hun i øvrigt fået lov at arbejde på kontor
+efter et mislykket forsøg på at sende hende på Husmoderskole i Sorø.
+Grosserer Jensen kunne ikke leve op til sin viljestærke datters ønske
+om mening og selvstændighed i arbejdet,
+og købmandslære kunne der ikke blive tale om for en pige.
+Det var nemt ikke at leve op til fars forventninger
+– hvilket også er et tema i Matador.
+Heldigvis kunne Lise Jensen klare sig uden den accept.
+Far var selvfølgelig også utilfreds med,
+at hun søgte ind på Dagbladet, som var et venstreblad,
+når han nu selv var konservativ.
+
+[[!img dagbladroskilde.jpg class="high" caption=""]]
+
+Man kan se Dagbladets navnetræk på hjørnet af Grønnegade,
+hvor Lise Jensen som 18-årig startede sit professionelle virke som journalist i 1935,
+og det var faget og arbejdsfællesskabet, der tiltrak hende.
+
+Som alle provinsbyer var der i 30’erne fire aviser.
+Den radikale Roskilde Tidende var den største med ca. 7000 abonnenter,
+og Dagbladet havde 5000 faste læsere.
+Det gamle Roskilde Dagblad fra 1829 var mindre inspirerende med 1600 abonnenter.
+Grosserer Jensen læste ifølge datteren alle tre lokale aviser,
+uden at tingenes tilstand i Roskilde blev udfordret.
+Den sidste avis i byen var Socialdemokraten med 2000 abonnenter i byen.
+Den havde også havde redaktion i Hersegade, men den havde ikke eget trykkeri i Roskilde.
+
+Dagbladet (og Roskilde Avis) eksisterer i dag som del af Sjællandske Nyheder (SN)
+med en lille lokalredaktion i Roskilde.
+
+Hun valgte en karriere, som hun holdt fast i og udviklede sig indenfor,
+sådan som hun har beskrevet i “De Sendte en Dame”, andet bind af selvbiografien.
+Hun oplevede livet i byen fra en ny vinkel og kom ud i oplandets landboforeninger.
+Senere blev hun fru Nørgaard, men fortsatter med at arbejde.
+Under Anden Verdenskrig var hun vidne til besættelse, uventet heltemod og forræderi.
+
+I 1949 flyttede hun til Hovedstaden og kom ind på Politiken.
+Hun blev meningsdanner, skilt og gift igen,
+blev forfatter og rejste ud i verden.
+Hendes farvel til Roskilde falder nogenlunde sammen med
+det sidste afsnit af Matador, hvor serien runder af i 1948.
+
+[[!img gustavwiedbar.jpg class="high" caption="Efter turen med Lise Nørgaard kigger vi ned i historien – eller dybt glasset. Billede fra Gustav Wieds Vinstues facebookside."]]
+
+## Personer i en nærmere fjern fortid
+
+Skråt over for Dagbladets bygning i Hersegade ligger Gustav Wieds vinstue i en bygning fra 70’erne.
+Her et godt udvalg af øl og en forbindelse til en anden forfatter,
+der skildrede det borgerlige og skæbner i provinsbyen i sine romaner som Livsens Ondskab fra 1899.
+Her er ironien skarpere og smilet mere bittert.
+Men man kan nemt forestille sig den sarkastiske Tolder Knagsted
+og den sentimentale Lærer Clausen høre til i Korsbæk,
+blot en generation før.
+
+Ligesom med Matador var der spekulationer om, hvem karaktererne var baseret på.
+Lise kendte fx antikvitetshandler Mellerup,
+der efter sigende stod model til Thummelumsen.
+Hos Gustav Wied er han småkårsmanden,
+der bla. er tjener i Ædedolkenes Klub.
+Han vinder den store gevinst i lotteriet og køber barndomsgården tilbage,
+men – typisk nok – finder han ikke lykken. 
+
+Mellerup måtte finde sig i at være Thummelumsen,
+og det var ikke værst for forretningen.
+Men Gustav Wied kunne man ikke spørge,
+for han tog livet af sig med cyankalium i 1914.
+Den djævel, der fik ham til at skrive så skarpt, havde lange kløer.
+
+Ædedolkenes Klub fra Wied er kalkeret over en af Roskildes foreninger.
+Og Lise og hendes søskende havde selv lejlighed til at overvære
+deres festligheder ved haverestauranten Trægården
+og lave nogle små numre, hvilket (igen) skaffede hende problemer med forældrene. 
+
+[[!img roskildetraegaarden.jpg class="high" caption="Restauranten Trægaarden var ramme for bla. fester for Ædedolkenes Klub. Den lå tæt på Klostervang, hvor familien Jensen boede på et tidspunkt."]]
+
+Lise Nørgaard har indrømmet at en central person i Matador
+faktisk er inspireret fra Roskilde, selvom han kun omtales.
+Tante Møghes afdøde mand skal være inspireret af Fernando Møller (1854 – 1924),
+der var grosserer og levemand med forkærlighed for hurtige heste.
+Passende nok boede han i Algade 60 lige efter Hestetorvet,
+ikke langt fra Lises første barndomshjem.
+
+I 1899 hørte Gustav Wied fra Antikvitetshandler Mellerup
+at Fernando Møller ville leje sin førstesal ud,
+og sørgede for at forfatter Agnes Henningsen og børnene kunne leje sig ind her.
+Det var en anden kvinde, der overskred grænserne for det respektable, og hun gjorde det generationen før Lise.
+
+I slutningen af 1920’erne blev Lise og hendes søster
+til tider sendt på visit hos enkefruen,
+der fortalte historier om sin statelige mand og hans elskede heste.
+Et minde om den passion ser man på den målskive, han fik lavet,
+da han var blevet Fulglekonge år 1900,
+hvor man ser ham i fuld fart med travhest og vogn.
+
+Lise voksede op med åbne øjne og ører i en by,
+hvor der allerede var karakterer, historier, selskaber og sammenhænge.
+Og det er den verden, hun har givet videre.
+
+[[!img fernando1900.jpg class="high" caption=""]]
+
+[[Fortsæt til beskrivelsen af byvandringen Madador på Algade – Lise Nørgaards Roskilde.|/roskildematador/]]
+
+## Kilder
+Lise Nørgaard: Kun en Pige og De Sendte en Dame (selvbiografi i to bind)  
+Volmer – Portræt af en Samfundsstøtte (1970)  
+Matador (TV-serie, 1978-82)  
+
+Brian Christensen: Mit Roskilde – 10 personligheder fortæller. (2011)  
+Eva Tønnesen: Gæve og grumme mænd i Roskilde, Årbog for Historisk Selskab, Roskilde (2018)  
+
+[Gustav Wied Selskabet](https://www.gustavwiedselskabet.dk)  
+[Roskilde Fulgeskydningsselskab om Fernando Møller](https://www.roskildefugleskydning.dk/index.php/fuglekonger/index/140)
+
+Lotte Fang: Agnes Henningsen i Roskilde (1905)
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel roskilde personer]]
+[[!meta date="2023-01-09"]]