rename *.mdwn to */index.md, except index/topbar/farbar/sidebar files

command:
```
perl -MPath::Tiny -WE 'use strict; path(".")->visit(sub{return unless -f && /\.mdwn$/; my $stem=$_->basename(".mdwn"); my $new=$_->sibling($stem,"index.md"); return if $stem =~ /^index|topbar|sidebar|farbar|footer$/ || $new->exists; $new->parent->mkpath; system("git","mv", $_, $new)},{recurse=>1})'
```

1 files changed, 90 insertions, 0 deletions

diff --git a/vejviseren/klaestrup/index.md b/vejviseren/klaestrup/index.md
new file mode 100644
index 00000000..36995e17
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/klaestrup/index.md
@@ -0,0 +1,90 @@
+[[!meta title="Guldalderens gadesnavs"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg link="/vejviseren/klaestrup/" class="blog"]]
+
+P.C. Klæstrup er kendt for at karikere Søren Kierkegaard. Men tegneren beskrev hele sin samtid.
+Tag en tur gennem Guldalderens hovedstad med danmarks første avis-illustrator.
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/klaestrup/]]
+
+"""
+else="""
+
+# Guldalderens gadesnavs
+
+P.C. Klæstrup er kendt for at karikere Søren Kierkegaard [[i satirebladet Corsaren i 1846.|/vejviseren/corsaren]], men tegneren beskrev hele sin Københavnske samtid.
+Tag en tur gennem Guldalderens hovedstad med danmarks første avis-illustrator.
+
+[[!img mindepladeklaetrup.jpg class="solo" caption="Mindeplade for PC Klæstrup i Rosengården, Københavns Indre By, med en af hans kendte karikaturer af Kierkegaard."]]
+Søren Kierkegaard undgik at blive "fanget" på et fotografi.
+Derfor er Peter Christian Klæstrups karikaturer det nærmeste vi har af portrætter af ham,
+udført mens han levede.
+
+Klæstrup havde blik for mere end en starut som Søren Kierkegaard. I ca. 40 år tegnede han livet i København.
+Mindepladen ved hans bolig i Rosengården hylder ham som Danmarks første bladtegner. Han havde lidt
+svært ved at få bygninger og mennesker til at passe helt sammen i billedet, men folk købte hans tryk
+i stort tal, nok fordi de genkendte deres verden.
+
+Lad os tage en tur med tegneren.
+
+[[!img klaestrup_kobbersmede.jpg class="solo"]]
+
+Her arbejder kobbersmedene ude i gaden, sælgerne råber, og et militærorkester rykker ind i baggrunden.
+København var en larmende, livlig by. Det er et under at tidens skønne ånder fik ørenlyd til at tænke
+deres høje tanker.
+
+[[!img klaestrup_dansebod.jpg class="solo"]]
+
+En Kælderdansebod. Støj-gener fra forlystelser i Indre By er heller ikke et problem af ny dato.
+
+[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg class="solo"]]
+
+En Høkerloge. Det vil sige en teaterloge lejet af en såkaldt Billethøker, fx i det Kongelige Teater.
+Høkeren solgte så mange billetter til logen som han nu fandt for godt. Det gamle Kongelige Teater fra
+1748 lå mellem det nye Kongelige Teater og den nuværende Metro. Der var plads til 1000 tilskuere,
+altså op mod 1% af byens befolkning. På de billige pladser er man kommet tæt på hinanden.
+
+[[!img klaestrup_pmadsensgang.jpg class="solo"]]
+
+Beboerne i Peter Madsens gang var sikkert for fattige til endda en høkerbillet. Smøgen var berygtet
+for sin fattigdom og prostitution. Den fine Ny Østergade blev anlagt her, da området revet ned i 1890'erne.
+Da var der kommet brokvarterer uden for Indre By, hvor de fattige kunne flytte hen.
+
+[[!img klaestrup_pjaltenborg.jpg class="solo"]]
+
+De endnu mere elendige kunne finde husly på Pjaltenborg - byens billigste logi. For at spare på pladsen
+blev de logerende hægtet op med en rem, så man hang og sov. Befolkningen havde faktisk passeret byens
+bristepunkt. (Billedet viser ikke, hvor slemt det nok var, men Klæstrup leverer det eneste billede af forholdene).
+
+[[!img klaestrup_brand.jpg class="solo"]]
+
+Pjaltenborg brændte ned i 1850, mens Kierkegaard var genbo i Rosenborggade. Klæstrup har et billede af en
+anden ildløs i byen. Brandvæsenet var været effektivt den gang, for den overbefolkede by oplevede ikke
+nogen storbrand efter 1795.
+
+[[!img klaestrup_studkorps.jpg class="solo"]]
+
+Militære manøvrer var en folkefornøjelse, hvor man kunne undslippe byen som deltager eller tilskuer.
+Her er Studenterkorpset på vej hjem fra Fælleden. Der var 900 i korpset, for alle de indskrevne på
+universitetet havde pligt til at stille til det - hvis de ikke som Søren Kierkegaard blev kasseret.
+
+## Læs også
+Kierkegaard gik også i København. [[Læs mere|/vejviseren/kierkegaard-gaar]]  
+[[Guldalderen set gennem Vejviseren af 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]]
+
+Kilde: P. Klæstrup: Det forsvundne København 1967.  
+(Peter eller Christian eller P.C. - det skifter lidt)  
+
+[Galleri af Klæstrups tegninger på Københavns Bibliotekers hjemmeside.](https://web.archive.org/web/20160314014839/http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/raadhusbiblioteket/blog/klaestrups-billeder-koebenhavn).
+Nogle af illustrationerne er hentet herfra. Andre er scannet fra den nævnte bog.
+
+[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]]
+
+"""]]
+
+[[!tag  blog vejviseren artikel ]]
+[[!tag  artikel personer klaestrup tid guldalder 1800-tallet]]
+[[!meta date="2013-03-28"]]
+