1 files changed, 9 insertions, 5 deletions

diff --git a/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn b/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn
index 86ff0d47..5e314922 100644
--- a/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn
+++ b/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn
@@ -20,16 +20,19 @@ else="""
 
 I November 2016 går vi på kirkegården. Det bliver allehelgens, luften er kølig og farverne er dramatiske. 
 
-Anledningen er at Stadsarkivet går i gang med at indtage begravelsesoplysninger for årene 1862-1940. Det er en periode med stor vækst, hvor København firedoblede sin befolkning og mere en fordoblede sit areal. Til de eksisterende kirkegårde blev nye oprettes, som Vestre Kirkegård, Syndby og Bispebjerg.
+Anledningen er at Stadsarkivet i November går i gang med at indtage begravelsesoplysninger for årene 1862-1940. Det er en periode med stor vækst, hvor København firedoblede sin befolkning og mere en fordoblede sit areal. Til de eksisterende kirkegårde blev nye oprettes, som Vestre Kirkegård, Syndby og Bispebjerg.
 
-Allerede før år 1700 kunne man se at der ville blive pladsmangel til begravelser inden for voldene. I 1680 blev jøderne beordret til at flytte deres begrvaelser ud til Nørrebro til Møllegade. Pesten i 1711 førte at der blev lavet pestkirkegårde, og en af dem blev siden Holmens Kirkegård. Men ordenlige borgere kunne ikke forestille sig at blive begravet blandt matroser eller hos soldaterne på den nærliggende Garnisons kirkegård. I 1801blev de faldne søfolk fra Slaget på Reden bisat i en gravhøj på Holmens Kirkegård. Det vakte patriotiske følelser, og fra da af var der mange civile familier der købte gravsted her.
+Der er ikke så meget fremme om projektet endnu, da det først introduceres på [Stadsarkivets Brugerdag](http://www.kbharkiv.dk/nyheder/for-arkivbrugere/invitation-til-brugerdag) den 11.11., hvor der også guider fra byvandring.nu og andre der laver korte oplæg.
+
+###De døde flytter hjemefra.
+Det gamle København var et tæt befolket sted. Allerede før år 1700 kunne man se at der ville blive pladsmangel til begravelser inden for voldene. I 1680 blev jøderne beordret til at flytte deres begravelser ud til Nørrebro til Møllegade. Pesten i 1711 førte at der blev lavet pestkirkegårde, og en af dem blev siden Holmens Kirkegård. Men ordenlige borgere kunne ikke forestille sig at blive begravet blandt matroser eller hos soldaterne på den nærliggende Garnisons kirkegård. Det samme galdt Assistens Kirkegård, oprettet i 1760 som fattigkirkegård. I 1801 blev de faldne søfolk fra Slaget på Reden bisat i en gravhøj på Holmens Kirkegård. Det vakte patriotiske følelser, og fra da af var der mange civile familier der købte gravsted her.
 
 [[!img heltegraven_eckersberg.jpg class=solo size=500x caption="Heltenes Grav. CW Eckerbergs maleri af gravhøjen for de faldne fra 1801."]]
 
-##Skiftende omgivelser omkring Assistens,
+###Skiftende omgivelser omkring Assistens,
 Kommunens registre går netop tilbage til 1801. De skal intastes i projektes næste etape. Så når arbejdet er færdigt har vi adgang i alle begravelse mellem Slaget på Reden og Besættelsen.
 
-Det var samme historie med Assistens Kirkegård, der i mange år bare var fattigkirkegård. Men fra 1780'erne begynder man at se flotte og moderne gravmæler her. Her var god plads til en grav med et ordentligt monument, og så lå det ikke lige mit i byen. Det var populært at tage til begravelse - også for folk man ikke kendte så tæt - og så gå med følget ud til Nørrebro, og måske hygge og drikke brændevin bagefter. Sådan var det ihverttilfælde til 1850'erne, hvor byen folk lov til at brede sig. Snart var kirkegården omgivet af huse på tre sider.
+Det var samme historie med Assistens Kirkegård, der først begyndte at blive på mode fra 1785 og frem. Men her var plads til gravmæler i tidens stil, fx. af billedhuggere som Abildgaard og Wiedewelt - og så lå det ikke lige midt i byen. I 1800-tallet blev det populært tage til begravelser - også for afdøde man ikke kendte så godt igen - og så gå med følget ud til Nørrebro, og måske hygge og drikke brændevin. Sådan var det ihverttilfælde til 1850'erne, hvor byen folk lov til at brede sig. Snart var kirkegården omgivet af huse på tre sider.
 
 Nørrebro var et fattigkvarter. Der er et hjørne af kirkegården der er blevet overtaget af Metrobyggeriet. Under de arkæologiske undersøgelser dér fandt man hundredevis at skeletter fra meget små børn omkring et stort træ. Det var tid med stor børnedødelighed, og de fattige mennesker der vandrede til for at få arbejde havde måske ikke et gravsted. Altså har træet højst sandsynligt været en fællesgrav for børn der var dødfødte eller døde som spæde. Det er en tankevækkende påmindelse om de meget hårde livsforhold der var i slutningen af 1800-tallet.
 
@@ -43,7 +46,8 @@ I 1870 skulle den store Vestre Kirkegård indvies, men trods ihærdige forsøg h
 
 Fra Nordre kapel er der en smuk udsigt mod syd, hvor en lille sø er midtpunkt i afdling A. Her ligge de fleste socialdemokratiske statsministre sammen med en række andre kendte personer som polarforsker Knud Rasmussen, radikal udenrigsminister P.R. Munk, sangeren Carl Brisson, rækken af kendte der ligger ved søen er nærmest uendelig.På grund af de socialdemokratiske politikere har søgen fået øgenavnet 'det røde hav'.
 
-Der er særlig afdeling for Færinge, Grønlændere, muslimer, frelserens hær, engelske soldater fra 1. verdens krig og Danmarks eneste massegrav med ca. 12.000 tyske soldater og flygtningen fra 2. verdenskrig.
+Der er særlig afdeling for Færinge, Grønlændere, muslimer, frelserens hær, engelske soldater fra 1. verdens krig og Danmarks eneste massegrav med ca. 12.000 tyske soldater og flygtninger fra 2. verdenskrig.
+
 [[!img vestrekirkegaard_foroyinger.jpg class=solo size=500x caption="Mindestenen på den Færøske afdeling på Vestre Kirkegård. Foto: John Voldfrom."]]