rename *.mdwn to */index.md, except index/topbar/farbar/sidebar files

command:
```
perl -MPath::Tiny -WE 'use strict; path(".")->visit(sub{return unless -f && /\.mdwn$/; my $stem=$_->basename(".mdwn"); my $new=$_->sibling($stem,"index.md"); return if $stem =~ /^index|topbar|sidebar|farbar|footer$/ || $new->exists; $new->parent->mkpath; system("git","mv", $_, $new)},{recurse=>1})'
```

1 files changed, 104 insertions, 0 deletions

diff --git a/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/index.md b/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/index.md
new file mode 100644
index 00000000..904c668a
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/index.md
@@ -0,0 +1,104 @@
+[[!meta title="Søren Kierkegaard og konfirmationen"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+[[!img trinitatisengelur.jpg class="blog" link="/vejviseren/kierkegaards_konfirmation"]]
+I 1828 blev alle konfirmeret i København. Men for Søren Kirkegård blev
+det ved med at være en vigtig begivenhed. Læs om en bekendelse, der
+førte til mange overvejelser.
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/]]
+
+"""
+else="""
+
+# Søren Kierkegaard og konfirmationen.
+*af Elisabeth Haukohl*
+
+[[!img trinitatisengelur.jpg class="solo" caption="Detalje fra Trinitatis Kirke, hvor Søren Kirkegård blev konfirmeret i 1828."]]
+
+## Konfirmationen i 1800-tallet
+I 1736 bliver konfirmationen lovpligtig i Danmark, og for at blive
+konfirmeret skal man bestå en kundskabsprøve. Hvis man ikke bliver
+konfirmeret har man ikke nogen rettigheder i datidens samfund.
+
+Dette var stadig gældende i 1800-tallet, og blev først ændret ved grundloven i 1849.
+
+[[!img pedermoeller_konfirmand.jpg caption="Konfirmanden Peder Møller i 1918 i sit nye sømandstøj. Også 90 år efter Kierkegaard blev konfirmeret, var der plads til at vokse i konfirmationssættet."]]
+
+Uden konfirmationsbeviset kunne man ikke gifte sig, være fadder eller
+vidne, og man kunne ikke rejse uden for sognets grænser. Beviset var
+også en forudsætning for at få en skudsmålsbog, som var den tids pas,
+CV og straffeattest.
+
+For samfundets fattige var konfirmationen en betydelig udskrivning
+– der skulle både betales til præsten, købes konfirmationstøj og måske
+skulle der ekstraundervisning til for at bestå.
+
+Konfirmationstøjet i 1800-tallet var ofte syet af sort uld, og var ofte
+det første sæt ordentligt tøj man fik. Det skulle holde i mange år
+fremover, derfor skulle det også være stort nok til at vokse i!
+
+## Søren Kierkegaards egen konfirmation
+
+For Sørens forældre var pengene ikke noget problem, og det har
+selvfølgelig heller ikke været noget problem for den unge mand at bestå prøven.
+
+Søren blev konfirmeret i Trinitatis Kirke i København den 20. april 1828.
+Trinitatis Kirke var en del af det kompleks, som bestod af både kirke,
+bibliotek og astronomisk laboratorium og blev indviet i 1656.
+
+Familien Kierkegaard hørte egentlig under Vor Frue Sogn, men man var endnu
+ikke helt færdige med genopbygningen af Vor Frue Kirke efter englændernes
+bombardement i 1807, hvor kirken var blevet helt ødelagt. Det var således
+Trinitatis Kirke som dannede rammen om familiens kirkelige handlinger frem
+til 1829, hvor Vor Frue Kirke genåbnede. Det var familiens skriftefader
+J. P. Mynster som forestod konfirmationen.
+
+Både præst og kirke kom til at spille en stor rolle i Søren Kierkegaards liv.
+Det var i Trinitatis Kirke at Kierkegaard holdt sin dimisprædiken og J. P Mynster,
+som senere blev Sjællands Biskop, blev ivrigt fulgt og diskuteret af Kierkegaard,
+som så en faderskikkelse i ham. Men i 1854 rettede Kierkegaard et voldsomt
+angreb på Mynster eftermæle, hvor han beskrev ham som en nydelsessyg,
+blødagtig repræsentant for den herskende statskirke.
+
+[[!img jpmynster.png class="solo"]]
+
+**Hvad mener Kierkegaard om konfirmationen? – *”christeligt Comedie-Spil eller det som værre er:”***  
+Kierkegaard mener at dåb og konfirmation i sig selv ikke er et bevis på
+at man er kristen. Der er forskel på at være kristen i det indre og på
+at være en del af den kristne kirke i det ydre. *”Vanskeligheden er saa
+meget større, fordi dette skal og bør gaae stille af i Individet selv
+uden nogen afgjørende handling i det Ydre”* **(Søren Kierkegaards Skrifter 7)**.
+
+Han synes der er noget komisk over at vælge alderen 14-15 år til konfirmationen.
+Kierkegaard mener ikke man er gammel nok til at tage stilling til spørgsmålet
+om frelse og fortabelse. Han betragter det at være et eksisterende menneske,
+som det at være undervejs. Så til den anden side mener Kierkegaard ikke
+at vi nogensinde opnår det resultat, hvor vi kan sige utvetydigt: Nu er jeg kristen!
+
+Han betragter konfirmationen som et komediespil, og argumenterer at
+konfirmationshandlingen er blevet sat på linje med andre borgerlige
+handlinger *”saa Confirmationens Betydning egentligen bliver: den Attest,
+Præsten udsteder, uden hvilken Attest vedkommende Dreng eller Pige slet
+ikke kan komme an i dette liv”* **(Øjeblikket nr. 7)**.
+
+Herved kritiserer han den lov der gjorde konfirmationsbeviset nødvendigt
+for at opnå datidens almindelige borgerlige rettigheder.
+
+---
+
+## Byvandring om Kierkegaard for konfirmander
+
+Vi går tæt på Kierkegaards egen konfirmation og filosoffens forhold til kirke,
+kristendom og præsterne i vores tur [[Kierkegaards Konfirmation|/kierkegaard_konfirmation]].
+Turen for de unge konfirmander, såvel som de evindelige.
+
+---
+
+[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]]
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren artikel guldalder kristendomsfag konfirmation personer sak ]]
+[[!meta date=2017-02-01]]