rename *.mdwn to */index.md, except index/topbar/farbar/sidebar files

command:
```
perl -MPath::Tiny -WE 'use strict; path(".")->visit(sub{return unless -f && /\.mdwn$/; my $stem=$_->basename(".mdwn"); my $new=$_->sibling($stem,"index.md"); return if $stem =~ /^index|topbar|sidebar|farbar|footer$/ || $new->exists; $new->parent->mkpath; system("git","mv", $_, $new)},{recurse=>1})'
```

1 files changed, 119 insertions, 0 deletions

diff --git a/vejviseren/frederiksberg_vesterbro/index.md b/vejviseren/frederiksberg_vesterbro/index.md
new file mode 100644
index 00000000..81c96563
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/frederiksberg_vesterbro/index.md
@@ -0,0 +1,119 @@
+[[!meta title="Frederiksberg og Vesterbro - To Byer"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+[[!img sanssoucifrb.jpg class="blog" link="vejviseren/frederiksberg_vesterbro/"]]
+
+Enevældige konger, byggemestre, spekulanter, kulturfolk og politikere
+har haft en finger med i spillet, når Vesterbro og Frederiksberg er
+blevet to forskellige slags byer. Og digterne beskriver forskellene.
+
+[[Læs mere ...|vejviseren/frederiksberg_vesterbro]]
+
+"""
+else="""
+
+# Frederiksberg og Vesterbro - To Byer
+*af Thomas Warburg, historiker*
+
+> ’Du, Hauge! strækker kølig dine Arme  
+> mod Vandreren, som kommer  
+> I støvethede Sommer,  
+> At undgaae Solens alt for stærke Varme.  
+> Han veed, at du vil skienke  
+> Ham Hvile paa de perlematte Bænke.’  
+
+[[!img amicisvej.jpg class="high" caption="Det landlige Frederiksberg viser sig stadig på Amicisvej, en sidegade til Frederiksberg Allé, opkaldt efter en fyrværkerimester.
+Frederiksberg er både fredelig og festlig."]]
+
+Vi er i landlige omgivelser. Vi er i Frederiksbergs Have.
+Oehlenschlæger var i det romantiske hjørne,
+da han skrev digtet ’Frederiksberg’ i 1817.
+Guldalderen bruser mellem Frederiksbergs spredte landsteder.
+Vi mærker det ubekymrede menneske i naturen, og vi fornemmer straks,
+at Oehlenschlæger var hjemmevant på den del af Frederiksberg.
+Hans far var organist ved Frederiksberg Kirke og havde derfor nøgle til Jernporten,
+som fra 1785 havde adskilt Frederiksbergs Alle fra København.
+
+Frederiksbergs Allé bliver anlagt i 1700 som kongens og hoffets egen vej
+til det nye Frederiksberg Slot.
+I slutningen af 1700-tallet dukker flere lystejendomme op langs alleens nordlige side.
+Sommerro, Vennersly, Sommerlyst, Sans Souci, Alléenberg, Allenlyst og St. Thomas.
+I dag står kun navnene tilbage.
+Fra 1870’erne udstykkes landejendommene til mindre jorde – stadig med god plads til stor villa og stor have.
+
+[[!img sanssoucifrb.jpg class="high" caption="Sans Souci (Sorgenfri på fransk) er et typisk herskabeligt byggeri ved Frederiksberg Allé."]]
+
+I 1857 åbnede forlystelseshaven Alhambra på alleen.
+Georg Carstensen var raget uklar med sin egen ledelse i Tivoli
+og prøvede nu igen at skabe et forlystelsessted ved indgangen til København.
+Det nye sted stod først klar efter hans død og blev ikke nogen større succes.
+Ideen med forlystelsesetablissementer på denne del af Frederiksberg hang dog fast,
+og i dag er Frederiksbergs Allé hjemsted for flere teatre.
+
+Ved St. Thomas Plads fejrer Frederiksberg sin historie og selvstændighed fra 1857.
+Noget andet end resten af København.
+På monumentet mindes vi om andre vigtige begivenheder og årstal,
+der har været med til at forme byen.
+Fra 1901 blev byen helt omkranset af Københavns Kommune.
+
+Naboerne på Vesterbro dukker først for alvor op i sidste halvdel af 1800-tallet.
+Her bygger spekulanter boliger til den eksplosivt voksende arbejderbefolkning i København.
+Der blev bygget dårligt, tæt og hurtigt. Lys og luft mellem boligkarrerne var der sjældent råd til. 
+
+[[!img oehschlaegersgade2019.jpg class="high" caption="Oehlenschläger voksede op i landlige omgivelser,
+men gaden der er opkaldt efter ham er typisk for arbejderkvarteret Vesterbro.
+Han voksede op i et hus for enden af den nuværende gade, lige over for Jernporten, der førte ind til det kongelige Frederiksberg."]]
+
+Livet tog sig vidt forskelligt ud i København og på Frederiksberg.
+Der kom til at gå en usynlig linje imellem dem.
+Linjen går lige gennem Det ny teater. Da teatret åbnede i 1908 havde det derfor to facader.
+Den fine side mod borgerskabet på Frederiksberg, og den mere løsslupne mod det folkelige Vesterbro.
+
+Lidt derfra fanger Dan Turèll stemningen i Storby-Blues fra 1977:
+
+> ’ Jeg kunne have levet et helt liv i Istedgade  
+> Og somme tider synes jeg at jeg har gjort det  
+> Og at det ikke var noget dårligt liv  
+> Istedgade har sin egen rytme  
+> En rytme som er lidt hæs lettere hærget lirekasse  
+> Der ikke desto mindre spiller videre og stadig kan dreje sine valser  
+> Til fornøjelse for de forbipasserende  
+> Og der er to slags mennesker i Istedgade  
+> I hvert fald i min del  
+> Den del der er natværtshuse og live-shows  
+> Og der er to slags: de der hører til der  
+> Og de der kommer  
+> De der hører til er luderne der hænger i dørene  
+> Eller afventende står på gadehjørnerne og tilbyder sig  
+> Uden videre undseelse men også uden videre blink i øjnene  
+> De står dér og sælger sig som var de den fede mand i natkiosken  
+> Der med de samme indifferente øjne sælger bajere og cigaretter på nøjagtigt samme måde  
+> Og den slags øjne er der mange af i Istedgade  
+> Alt séende og intet sigende øjne  
+> Øjne der er vant til denne gade og dens særlige liv  
+> Øjne der har sét så meget trækkeri og så mange fulderter  
+> Så mange overfald slagsmål og pludselige politirazziaer at de ikke længere spærrer øjnene op  
+> Bare bliver registreret  
+> På samme måde som hvis øjnene var blevet til et kasseapparat  
+> Det er vel det de er  
+> Øjnene er ludernes kasseapparat og natkioskindehaverens kasseapparat  
+
+[[!img nyteatervbro.jpg class="high" caption="Teatre og underholdningsetabilssementer har bydelene til fælles.
+De noget afklædte damer er de tre gratier, der kroner det Ny Teaters kuppel ud mod Vesterbro Torv.
+Passerer man gennem bygningen, er man på Frederiksbergsiden, hvor bygningen smykkes af en krone ud mod den mere royale bydel."]]
+
+Enevældige konger, byggemestre, spekulanter, kulturfolk og politikere
+har gennem tiden blandet sig i byudvikingen. I starten af 1800-tallet
+blev Frederiksberg omtalt med Oehlenschlægers natur og romantik.
+I slutningen af 1900-tallet er det nu Turèlls socialrealisme,
+der indfanger stemningen et stenkast længere ind mod byens centrum.
+De to byer udviklede sig vidt forskelligt – side om side.
+Nu har vi med Frederiksberg og Vesterbro fået to meget forskellige kvarterer
+med meget forskellige mennesker. Kun adskilt af en usynlig kommunegrænse på et kort.
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel]]
+[[!meta date="2019-05-15"]]