1 files changed, 8 insertions, 7 deletions

diff --git a/vejviser_matador_roskilde.mdwn b/vejviser_matador_roskilde.mdwn
index d3e0a20b..787f911a 100644
--- a/vejviser_matador_roskilde.mdwn
+++ b/vejviser_matador_roskilde.mdwn
@@ -26,7 +26,7 @@ Byvandring.nu følger alligevel i Lise Nørgaards spor rundt i barndomsbyen, på
 
 [[!img trikotagefabrikalgade.jpg class=high caption="Harry Jensens købmandsforretning trikotageudsalg efter han etablerede sig som grosserer i Jernbanegade. Billedet fra 1960 viser forretningen nok meget som havde set ud i årtier."]]
 
-ENTEN ELLER PÅ HESTETORVET
+##Foik og fæ på Hestetorvet
 
 Lise så dagens lys i 1917., mens familien boede oven på faderens købmandsforretning, med udsigt over Hestetorvet. Der var et dagligt leben hvor by og opland mødtes, lige inden for den gamle Røde Port. Ud over heste blev der handlet grise og kvæg, der var blev handlet i butikker og gët på kro, og der var plads til festlige begivenheder. Her lå Lysbadeanstalt, assurandører og ejendomsmægler for landejendomme.
 
@@ -38,7 +38,7 @@ Der er nemlig noget at vælge imellem i Købstaden. Der var forskel på om man h
 
 Familien Jensens Barnepige Yrsa valgte en dag at tage lille Lise og hendes yngre søskende på et af Hestetorvets værtshuse i stedet for at lufte børne på Klostermarken, hvilket havde noget at gøre med en tjener hun kendte. Den treårige Lise blev bragt over dørtrinnet til en broget verden der fascinerede og tjente en femøre. Det medførte furore i hjemmet, og skift i barnepige. 
 
-#En pæn opvækst.
+###En pæn opvækst.
 Lise Jensen voksede op som den førstefødte i en borgerlige familie, og som pige, hvilket i følge hende selv ikke var faderens forventning. Faderen blev grosserer og moderen drev modeforretning i Algade, og så var der nogle grænser. Der er ting pæne piger ikke gør, forretninger det var fint eller mindre fint at handle i, der var krav til påklædning, pli og den rette måde at tale på. Man skulle gå til dans og gå på de rigtige skoler hvor man lærte korrekt dansk. Uskrevne love bestemte man så socialt, og små tegn markerede at du hører til i det rette selskab. Det krævede en indsats holde sig i det pæne selskab.
 
 De kræver indsats at opretholde den pæne façade, og det ideal må lide skibbrud, og det giver sig udslag i snobberi, krumspring og bortforklaringer i provinsbyens lille verden. Den honette stræben er fuld af drama og komik, som grosserdatteren først afkodede og senere beskev. I Lise Nørgårds verden er det ofte mere fatalt at lade sig styre af konventionerne og følge den slagne vej, end det er at bryde dem. Det er nok også nemmere når man kommer fra en god familie.
@@ -47,7 +47,7 @@ En del af den borgerlige stræben er også at bo på den rette adresse, og famil
 
 [[!img hestetorvsguidning.jpg class=high caption="Hestetorvet af i dag med artiklens forfatter der guider, ved krukker og station i baggrunden."]]
 
-#Hestetorvet i dag
+###Hestetorvet i dag
 
 I dag er Hestetorvet det første man kommer til fra Roskilde Station, hvis du ikke tager tunnelen eller Jernbanegade. Det er et trekantet torv, der skråner nedad mod Algade med store kunstneriske keramiske krukker i midten, og loppemarkerer i sommerhalvåret. Der er ikke andre heste end dem der er på Hestebrønden, udført i 1935 af Karl Hansen Glem.
 
@@ -59,7 +59,7 @@ Parkering i Roskilde er i øvrigt stadig et emne for debat.
 
 [[!img roskildebykort1935.jpg class=high caption="Den østlige del af Roskilde by i 1935, mellem Hertetorvet og Domkirken. Hovedgaden er Algade, der fortsætter i Skomaerstræde på den anden sid af torvet (i dag Stændertorvet). Lise Nørgaard skriver at man tilstræbte at tale rigsdansk på disse pæne adresser, men nede ad sidegaderne talte man roskyldsk."]]
 
-##Følg Pengene.
+##Følg Pengene i Algade
 
 Algade er Roskildes fornemste gade. Her fandtes i 1935 guldsmed, urmager og Fotoeksperten, hvad der var dyrt eller nyt og gammeldags steder kurvehandel, sadelmager. Man kunne finde arkitekter og ejendomsmægler, og flere fiske- og ostehandle, elartikler, tobak og kaffebutikker, snedkere og autokørsel. Hvis man var id et humør kunne man kigge på gravmomumenter hos Chistian Glem (selve stenhuggeriet lå og ligger i Jernbanegade).
 
@@ -70,7 +70,7 @@ Roskildes Algade 14 var til gengæld adressen for den gamle og fine Roskilde Ban
 Danske Bank har overtaget hovedsætet efter Roskilde Banks krak i 2008, der skyldtes fejlslagen ejendomsspekulation. Penge – og mangelen på penge - har også dramatisk potentiale. I Matador investerer herr Schwann i at blive respektabel partner Damernes Magasin, og ender med at blive snydt for æren og miste indsatsen – og ender sine dage med at slide trapper som inkassator, en rolle i borgerskabets pærkartiat. I Roskildes Algade var der 1935 var der tre inkassoburauer, mellem advokater og assurandører. For med alle de muligheder for indkøb, var der altid regninger at drive ind.
 
 
-##Nyeste Mode på Algade
+###Nyeste Mode i metervis
 
 Der var altså ikke tøjbutik i nr. 14. Men naboerne husede i 1935 Engelsk Beklædningsmagasin i nr. 16 og Paris Modehandel Algade 12. Det mondæne Paris delte i øvrigt adresse med Højskolehjemmet, der ifølge Lise Nørgaard besad byens værste mødelokaler med nogle gyselige vægmalerier.
 
@@ -86,8 +86,9 @@ I Lise Jensens formative år, var der meget at vælge mellem i Algade. Der var o
 
 Mange baggårdsmiljøer er forsvundet til fordel for butikker der fortsætter langt ind bag facaden. Men man kan også finde passager passagerne, og komme til parkering eller man kan finde frem til Kulturstrøgets smutveje, der er blevet åbnet gennem, 2010’erne og løber parralelt med Algade på den nordlige side. 
 
+TV-seriens Korsbæk Algade var selfølgelig især opbygget hos Nordisk Film i Valby. Og hvor Lise Nørgaard var kvinden med historien, var Erik Balling manden der mesterligt realiserede, især på settet, men med brug af bygninger fra hele Danmark. Også det er med til at gøre at så Korsbæk virker så bekendt. [[Læs artikel i Vejviseren om Erik Balling og hans brug af locations når han filmede i København|/vejviseren/erik_balling_locations/]]
 
-##Hersegade
+##Historier i Hersegade
 
 Lise kom til at arbejde i Hersegade. Det er en gade med hus i to-tre etager, hvor der var sagførere skindhandel, saddelmager og et trævarefabrik og tømmerhandel. Og et par avisredaktioner. Hersegade løber fra Algade, lige om hjørnet fra Maison til Jernbanegade, lige om hjørnet fra Jensen og Christiansen, hvor Lises fars grossererfirma, Jensen og Christiansen.
 
@@ -107,7 +108,7 @@ I 1949 flyttede hun til Hovedstaden og ind på Politiken. Hun blev meningsdanner
 
 [[!img gustavwiedbar.jpg class=high caption="Efter turen med Lise Nørgaard kigger vi ned i historien - eller dybt glasset. Billede fra Gustav Wieds Vinstues facebookside."]]
 
-##Personhistorier
+##Personer i en nærmere fjern fortid
 
 Skråt over for Dagbladets bygning i Hersegade ligger Gustav Wieds vinstue i en bygning fra 70’erne. Her et godt udvalg af øl, og en forbindelse til en anden forfatter, der skildrede det borgerlige og skæbner i provinsbyen. Hans romaner som Livsens Ondskab fra 1899. Her er ironien skarpere og smilet mere bittert. Men man kan nemt forestille sig den sarkastiske Tolder Knagsted og den sentimentale Lærer Clausen høre til i Korsbæk, bare en generation før.