summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/rundgang/2.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
authorSiri Reiter <siri@jones.dk>2019-01-13 19:32:57 +0100
committerSiri Reiter <siri@jones.dk>2019-01-13 19:32:57 +0100
commite7b92df418476184ea683d926cc1551d0a1300d3 (patch)
tree67ac1d77ac36661c1916c28d3b6b694583550b7f /rundgang/2.mdwn
parent99e0504f31891267ab281f9901b18855f91cc90e (diff)
Add images and links.
Diffstat (limited to 'rundgang/2.mdwn')
-rw-r--r--rundgang/2.mdwn32
1 files changed, 22 insertions, 10 deletions
diff --git a/rundgang/2.mdwn b/rundgang/2.mdwn
index e9dfce19..488ab867 100644
--- a/rundgang/2.mdwn
+++ b/rundgang/2.mdwn
@@ -1,18 +1,30 @@
-(2.12.)
-HOLGER DANSKE UDSPRANG AF STJERNE RADIO I ISTEDGADE
+# Anden fortælling
-Det var hos Stjerne Radio i Istedgade, at modstandsgruppen Holger Danske først blev formet. I går fortalte vi om Christianshavn, hvor gruppen blev reorganiseret august 1943.
+Holger Danske udsprang af Stjerne Radio i Istedgade.
-Gå tilbage til 1. december og historien fra Christianshavn.
+Det var hos Stjerne Radio i Istedgade, at modstandsgruppen Holger Danske først blev formet.
+I går fortalte vi om Christianshavn, hvor gruppen blev reorganiseret august 1943.
-VESTERBRO GØR MODSTAND
+[[Gå tilbage til historien fra Christianshavn|1]]
-Vesterbro var fra starten af besættelsen på kant med tyskerne. Det var en bydel, hvor socialdemokrater og kommunister stod stærkt. Det gav sig udtryk i sloganet ”Rom og Paris kan I ta' – men Stalingrad og Istedgade overgiver sig aldrig.” Den formulering endte på løbesedler i kvarteret under Folkestrejken i 1944.
+## Vesterbro gør modstand
-[Læs mere om turen [https://byvandring.nu/vesterbromodstand/]
+[[!img rundgang02.png class=solo]]
-SPØRGSMÅL TIL 3. DECEMBER
+Vesterbro var fra starten af besættelsen på kant med tyskerne.
+Det var en bydel, hvor socialdemokrater og kommunister stod stærkt.
+Det gav sig udtryk i sloganet ”Rom og Paris kan I ta' – men Stalingrad og Istedgade overgiver sig aldrig”.
+Den formulering endte på løbesedler i kvarteret under Folkestrejken i 1944.
-Folkestrejken brød ud i den varme sommer 1944, hvor besættelsesmagten bl.a. havde indført udgangsforbud. Inden da var stemningen mod tyskerne allerede vendt blandt københavnerne efter krigens største sabotageaktion på dansk jord - mod Riffelsyndikatet. Her havde modstandsbevægelsen sikret sig mange våben til kampen mod tyskerne.
+[[Læs mere om turen|vesterbromodstand]]
-I hvilken del af byen lå Riffelsyndikatet? Det var et område præget af både handel og industri. Der var ikke boliger dengang, selvom der er kommet boliger i dag.
+## Spørgsmål
+
+Folkestrejken brød ud i den varme sommer 1944, hvor besættelsesmagten bl.a. havde indført udgangsforbud.
+Inden da var stemningen mod tyskerne allerede vendt blandt københavnerne efter krigens største sabotageaktion på dansk jord - mod Riffelsyndikatet.
+Her havde modstandsbevægelsen sikret sig mange våben til kampen mod tyskerne.
+
+I hvilken del af byen lå Riffelsyndikatet? Det var et område præget af både handel og industri.
+Der var ikke boliger dengang, selvom der er kommet boliger i dag.
+
+[[Få svaret i rundgangens tredie fortælling|3]]