summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/rundgang/13.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
authorSiri Reiter <siri@jones.dk>2019-01-13 18:58:15 +0100
committerSiri Reiter <siri@jones.dk>2019-01-13 18:58:15 +0100
commit99e0504f31891267ab281f9901b18855f91cc90e (patch)
tree1ef40b74880ee01818be878ba63effe444346d99 /rundgang/13.mdwn
parent69c9f8ef7772239bf6cdd167b31ab9b72920b48d (diff)
Rename all rundtur quiz pages.
Diffstat (limited to 'rundgang/13.mdwn')
-rw-r--r--rundgang/13.mdwn27
1 files changed, 11 insertions, 16 deletions
diff --git a/rundgang/13.mdwn b/rundgang/13.mdwn
index 2ae5ad79..5065f2cc 100644
--- a/rundgang/13.mdwn
+++ b/rundgang/13.mdwn
@@ -1,25 +1,20 @@
-(12.12.)
+(13.12.)
+INGEN VED HVEM DER HALSHUGGEDE HAVFRUEN.
-NIELS BOHR BOEDE I CARLSBERGS ÆRESBOLIG
+Det var en af de mest omtalte forbrydelser i det 20. århundredes Danmark. Og selvom Jørgen Nash tog skylden i sin selvbiografi, kan man ikke sige med sikkerhed, om han stod bag. Men både ”Jørgen Nash”, ”Sørøver Jørgen” og ”ingen ved det rigtigt” er korrekte svar.
-Der var ikke mange, der boede på bryggeriets område, men grundlæggeren J.C. Jacobsens villa var gjort til æresbolig for forskere. Carlsbergs grundlægger var en af de første moderne industrimænd i Danmark, og resultaterne fra Carlsbergs laboratorier – ledet af Emil Christian Hansen – blev delt offentligt. I dag ville man måske kalde det Open Source. Det at dele sin viden har ikke forhindret Carlsberg i at blive et af verdens største bryggerier.
+[Gå baglæns i kalenderen til Vesterbro under besættelsen.]
-Gå tilbage til Indre By og Videnskabernes Havn
+SØRØVER JØRGEN
-CARLSBERGBYEN
+Det gik verden rundt i 1964, da den Lille Havfrue mistede sit hoved i 1964, og selve Politiets drabsafdeling var på sagen. En person der kom i søgelyset var avantgardekunstneren Jørgen Nash, som var centralt placeret i den situationistiske bevægelse.
-”Mere København til Københavnerne” er sloganet i udviklingen af bryggeriområdet. Der skal i hvert tilfælde bygges tæt og højt, og ændringen foregår over de næste år, hvor flere skyskrabere rejser sig.
+Det blev ikke opklaret før performancekunstneren afslørede sig selv i selvbiografien ”Havfruemorderen krydser sit Spor”, men den bog er fuld af gode historier og bemærkelsesværdige beskyldninger, og der er så meget digt i den, at man ikke kan vide sig sikker.
-Det bliver et anderledes Københavnsk landskab.
+Året efter – i 1998 – var hovedet væk igen. Nu var den ”hoved”-mistænkte freelancefotografen Michael Forsmark, der var først på pletten og var mistænkt indtil anklagen blev frafaldet. Men i en bog fra i år går han åbenbart til bekendelse for at stå bag havfruehalshugning nr. 2.
-Vi vil gerne gå kritisk til det nye byggeri. For selvom der skal blive plads til mange tusind flere beboere, så er der ikke blevet bygget en folkeskole i området. I stedet må bydelens børn benytte Kgs. Enghaves folkeskoler lidt derfra eller Vesterbros i forvejen overfyldte folkeskoler.
+Selvom den første attentatmand er ukendt, var Jørgen Sørøver kendt i området, hvis man skal tro hans erindringer. Under Anden Verdenskrig var han modstandsmand, men lavede også jobs for en af datidens store forbrydere, som ejede en antikvitetsforretning i Bredgade, men også opererede fra en baggård i Nyhavn. For Nyhavn er hvor vi skal hen, hvor der både er solsiden, smørrebrødssiden og de tidligere så berygtede baggårde.
-Se udviklingen på Carlsberg tæt på. [https://byvandring.nu/carlsbergbyen/]
+SPØRGSMÅL TIL 14.12. OM EN FORBRYDER AF EN ANDEN KALIBER END HAVFRUEMORDEREN.
-Spørgsmål til 13. december om en berømt gave og en skandaløs skæbne.
-
-Den anden af bryggerne på Carlsberg var Carl Jacobsen, der hellere støttede kunst end videnskab, og som gav mange gaver til København i form af statuer, fik opført Glyptoteket og sat et spir på Nikolaj kirketårn. Den nok kendteste er den Lille Havfrue, inspireret af H.C. Andersens eventyr. Den blev opstillet ved Langelinje i 1913, og blev snart et af de kendteste turistmål i København og næsten et symbol på Danmark.
-
-Jeg vil ikke spørge om, hvorfor Havfruen blev så populær, for det er uvist.
-
-Men hvilken frygtelig skæbne overgik hende 25. April 1964? Og hvem var skyld i det?
+Hvad er dæknavnet på den mest berygtede sortbørskonge fra besættelsen og de første år efter befrielsen. En mand, som dog aldrig ville krumme håret på en havfrue.