1 files changed, 5 insertions, 5 deletions

diff --git a/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn b/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn
index f65b3a69..0feff2e9 100644
--- a/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn
+++ b/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn
@@ -19,7 +19,7 @@ Det var efter Enevældens indførelse at Frederik III besluttede gav Anders Bord
 
 Bladet blev udgiver i elleve årgange med et fire siders blad i quarto-størrelse, altså ca. som et foldet ark papir, med Danmarks og verdens nyheder i gotiske bogstave. Og de "krøllede bogstaver" og den gammeldags stavemåde er et par af forhindringerne for bare at læse disse gamle aviser.
 
-[[!img mercuriusside.jpg class=high caption="Forsiden på Den Danske Mercurius november 1668."]]
+[[!img mercuriusside.png class=high caption="Forsiden på Den Danske Mercurius november 1668."]]
 
 For at forstå barokken skal man holde tungen lige i munden, og kunne tåle klassiske referencer. Og helt naturlig hedder avisen efter Marcurius; den romerske gud for handel, kommunikation, alkymister og tyve. I dette tilfælde er det kommunikationen der sigtes til. De antikke guder var meget populære i datiden, et sted mellem superhelte og celebrities. Man kunne bruge dem som symboler og repræsentanter, på steder hvor konger, kirkefædre eller helgerne ikke ville være passende - fx. som halvnøgne statuer og i slibrige historier. Og her altså ganske respektabelt i titlen på en avis.
 
@@ -65,6 +65,8 @@ Så journalisten Bording har været ude at tale med sine kilder - gamle menneske
 
 Den store verdens nyt blev også bragt, men her har Bording måttet læse breve fra udlandet, eller forhøre sig fra rejsende og søfolk. For eksempel her om genopbygningen efter den store brand i London i 1666, der ødelagde de centrale dele af en af Europas største og rigeste byer.
 
+[[!img londonbrand.png class=high size=500x caption="Londons brand i 1666 var en kæmpe nyhed, og et skrækscenarie for andre byer i Europa. Dette er en ukendt samtidig kunstners fremstilling fra ca. 1670 (kilde: Museum of London)."]]
+
 Som Fønix vokser op af egen brand og aske,  
 Så vil og London nu begynde frem at braske.  
 Hvad før var pindeværk og skrøbeligt af art  
@@ -72,8 +74,6 @@ Af hånden kamp og sten sig vil oprejse snart.
 
 I tidens stil er der en del klassiske referencer - fx at sammenligne London med fugl Fønix. Men der er også konkrete tiltag i byplanlægning, om hvordan byen blev genopbygget i sten, så de ikke så let kunne brænde igen. Som det kom til at blive reglen i København i 1700-tallet. For selvom gaderne ligger der, er der ikke meget tilbage af det København Anders Bording færdedes i.
 
-[[!img londonbrand.png class=high caption="Londons brand i 1666 var en kæmpe nyhed, og et skrækscenarie for andre byer i Europa. Dette er en ukendt samtidig kunstners fremstilling fra ca. 1670 (kilde: Museum of London)."]]
-
 England, Holland og de tyske stater fylder meget i Mercurius nyheder. Og I polen er de nærmest altid noget galt. Angreb fra tyrkerne og intern strid. For i den polske rigsdag var hver aldelsmand lige, og Polens konge skulle evig og altid forhandle og tåle gentagne oprør mod sin autoritet (fra fx Lubomirsky) . Dette var et egnet eksempel til advarsel over for danskerne.
 
 Det ganske ridderskal til Lubomirsky falder  
@@ -81,7 +81,7 @@ En hver af dennem sig til kronen dygtig kalder.
 JA (kort at skrive) jeg det folk ej ved,  
 Der så genstridig står imod sin øvrighed.  
 
-[[!imgsejmen1622.jpg class=high caption="Sejmen - den polske rigsdag - var et sted konge og adel mødtes under nærmest ligelige forhold, meget forskelligt fra den danske enevælde."]]
+[[!img sejmen1622.jpg class=high caption="Sejmen - den polske rigsdag - var et sted konge og adel mødtes under nærmest ligelige forhold, meget forskelligt fra den danske enevælde."]]
 
 De sydeuropæiske og katolske lande bliver ofte fremhævet for skandaler og slibrigheder, der også stiller Danmark i en god kontrast ,som denne notits fra Portugal, hvor den ustabile Alfonso II var konge.
 
@@ -125,7 +125,7 @@ I marts 1669 kunne Bording melde om en anden udvikling i vanen, med noget mindre
 > Lad Indian og Tyrk med saadant fylde sig,  
 > Har jeg øl, vin og mjød, jeg noksom hjælper mig.
 
-[[!img heimbackhro.jpg class=high caption="Den danske hofmaler Wolfgang Heimbach har fremstillet et værtshusstemning fra perioden."]]
+[[!img heimbachkro.jpg class=high caption="Den danske hofmaler Wolfgang Heimbach har fremstillet et værtshusstemning fra perioden."]]
 
 [[!img /img/bredformatbillede.jpg class=solo]]