summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
authorpaul <paul@web>2023-01-30 23:54:18 +0100
committerIkiWiki <ikiwiki.info>2023-01-30 23:54:18 +0100
commitd4319f9f411541a0ff1a5e98723c79b61a8876c3 (patch)
treec0f66d24377425fc87f1c6b217b3442eced71662
parent8bab6b75121e09e91bdbba9afc1cbe8ddd4f9698 (diff)
-rw-r--r--frihavnen.mdwn11
1 files changed, 5 insertions, 6 deletions
diff --git a/frihavnen.mdwn b/frihavnen.mdwn
index e152ad0c..55037b64 100644
--- a/frihavnen.mdwn
+++ b/frihavnen.mdwn
@@ -22,15 +22,14 @@ else="""
[[!img midtermole.jpg class=deco]]
# Københavns Frihavn
-På denne tur går vi fra Nordre Toldbod ud ad Langelinie, som i 1890’erne blev kraftigt beskåret af den moderne udvikling – Københavns Frihavn. Vi hører om hvorfor der er træer på Langeliniemolen og ser på ukendte mindesmærker og smukke detaljer. Vi kommer tilbage ind på Frihavnens område og de mange bygninger, som stadig står og vidner om den toldfrie havn, der engang rådede over eget brandvæsen, elektricitetsværk og jernbane.
+På denne tur går vi fra Nordre Toldbod ud ad Langelinie, som i 1890’erne blev kraftigt beskåret af den moderne udvikling – Københavns Frihavn. Vi hører om hvorfor der er træer på Langeliniemolen og ser på ukendte mindesmærker og smukke detaljer. Vi kommer tilbage ind på Frihavnens område og de mange bygninger, som vidner om den toldfrie havn, der engang rådede over eget brandvæsen, elektricitetsværk og jernbane.
-Frihavnen var centrum for planen om at modernisere Københavns Havn i 1890’erne med stor handel i Østersøen, særlig i konkurrence med Hamburg. Handel med Fjernøsten spillede en stor rolle. Projektet gav politiske diskussioner og erhvervsmæssige stridigheder, med C.F. Tietgen som modspiller og H.N. Andersen og ØK som støtte. Byggeriet blev gennemført med flotte materialer. I første halvdel af 1900-tallet var Frihavnen porten til den store verden, og omdrejningspunkt for det blå Danmark. De internationale linjer sejlede til og fra Langelinjekaj, før flyvning blev udbredt.
-
-Vi følger også områdets nedtur fra 1960’erne og frem. Et monument for dét er ØK’s nye hovedkvarter på Midtermolen fra 1992. Det er historien om en kæmpes fald. Fra 1990'erne blev Frihavnen omskabt, med basinerne som ramme for attraktive boliger og kontorejendomme, hvor nogle gamle hovedsæder og lagerbygninger står markant frem, med monumenter og spændende udsmykninger undervejs.
+[[!template id=note text="""Byvandring på omkring Frihavnen 1,5 timer -
+eller 2,5 timer. Start og slut ved Nordre Toldbod eller Østerport Station. Hvis man vil ud for enden af Langelinje Kaj, skal der beregmnes lidt ekstra tid Turen kan slutte samme steder som start, gå til ved Amerika Plads eller Nordhavn Station."""]]
-Mødested: Gefion springvandet ved Nordre Toldbod. Turen ender ved Nordhavn Metrostation.
+Frihavnen var centrum for planen om at modernisere Københavns Havn i 1890’erne med stor handel i Østersøen, særlig i konkurrence med Hamburg. Handel med Fjernøsten spillede en stor rolle. Projektet gav politiske diskussioner og erhvervsmæssige stridigheder, med C.F. Tietgen som modspiller og H.N. Andersen og ØK som støtte. Byggeriet blev gennemført med flotte materialer. I første halvdel af 1900-tallet var Frihavnen porten til den store verden, og omdrejningspunkt for det blå Danmark. De internationale linjer sejlede til og fra Langelinjekaj, før flyvning blev udbredt.
-Turen kan tilpasses efter ønske i længde og afslutningssted. F.eks. kan man komme helt ud for enden af Langelinie Kaj. Der er også muligheder for at ende ved et spisested enten ved Amerika Plads eller i Nordhavn.
+Vi følger også områdets nedtur fra 1960’erne og frem. Et monument for dét er ØK’s nye hovedkvarter på Midtermolen fra 1992. Det er historien om en kæmpes fald. Men fra 1990'erne blev Frihavnen også omskabt, og basinerne bliver ramme for attraktive boliger og kontorejendomme. De gamle hovedsæder og lagerbygninger står markant frem, med monumenter og spændende udsmykninger undervejs.
Læs baggrundsartikel i Vejviseren [[om Københavns udvikling som handelsby, hvor Frihavnen var det største projekt.|/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/]]