summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
authorpaul <paul@web>2023-01-09 23:00:30 +0100
committerIkiWiki <ikiwiki.info>2023-01-09 23:00:30 +0100
commitcb2ea2c4db1e8ed680d4cd54c0bf9d654bcdf7d1 (patch)
tree67d27d7ae6086640e056594c57f7184a7f2be863
parent562a43c3e3fff0546f822d4c85a8f5313420d746 (diff)
-rw-r--r--vejviser_matador_roskilde.mdwn4
1 files changed, 2 insertions, 2 deletions
diff --git a/vejviser_matador_roskilde.mdwn b/vejviser_matador_roskilde.mdwn
index 91fda1ef..d3e0a20b 100644
--- a/vejviser_matador_roskilde.mdwn
+++ b/vejviser_matador_roskilde.mdwn
@@ -93,7 +93,7 @@ Lise kom til at arbejde i Hersegade. Det er en gade med hus i to-tre etager, hvo
Her havde hun i øvrigt fået lov at arbejde på kontor, efter et mislykket forsøg på at sende hende på Husmoderskole i Sorø. Grosserer Jensen kunne ikke leve op til sin viljestærke datters ønske om mening og selvstændighed i arbejdet, og købmandslære kunne der ikke blive tale om for en pige. Det var nemt ikke at leve op til fars forventninger – hvilket også er et tema i Matador. Heldigvis kunne Lise Jensen klare sig uden den accept. Far var selvfølgelig også utilfreds med at hun søgte ind på Dagbladet, der var et venstreblad, når han nu selv var konservativ.
-[[!img dagbladetroskilde.jpg class=high caption=""]]
+[[!img dagbladroskilde.jpg class=high caption=""]]
Man kan se Dagbladet navnetræk på hjørnet af Grønnegade, hvor Lise Jensen startede sit professionelle virke som journalist som 18-årig i 1935, og det var faget og arbejdsfællesskabet der tiltrak hende.
@@ -107,7 +107,7 @@ I 1949 flyttede hun til Hovedstaden og ind på Politiken. Hun blev meningsdanner
[[!img gustavwiedbar.jpg class=high caption="Efter turen med Lise Nørgaard kigger vi ned i historien - eller dybt glasset. Billede fra Gustav Wieds Vinstues facebookside."]]
-##Personer
+##Personhistorier
Skråt over for Dagbladets bygning i Hersegade ligger Gustav Wieds vinstue i en bygning fra 70’erne. Her et godt udvalg af øl, og en forbindelse til en anden forfatter, der skildrede det borgerlige og skæbner i provinsbyen. Hans romaner som Livsens Ondskab fra 1899. Her er ironien skarpere og smilet mere bittert. Men man kan nemt forestille sig den sarkastiske Tolder Knagsted og den sentimentale Lærer Clausen høre til i Korsbæk, bare en generation før.