Add corrected text.

1 files changed, 132 insertions, 10 deletions

diff --git a/vejviseren/bang_og_pengene.mdwn b/vejviseren/bang_og_pengene.mdwn
index b6c00247..0ec3d83c 100644
--- a/vejviseren/bang_og_pengene.mdwn
+++ b/vejviseren/bang_og_pengene.mdwn
@@ -2,8 +2,9 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-Herman Bang svang pennen med store energi. Han skrev for et nysgerrigt publikum – og alt for ofte på kredit. Derfor blev han også involveret i kreativt pengevæsen.
-
+Herman Bang svang pennen med stor energi. Han skrev for et nysgerrigt
+publikum – og alt for ofte på kredit. Derfor blev han også involveret
+i kreativt pengevæsen.
 
 [[Læs mere...|/vejviseren/bang_og_pengene]]
 
@@ -12,19 +13,140 @@ else="""
 
 [[!img billednavn.jpg]]
 
-#Herman Bang og Pengene
-##"Forfatteren står i dyb gæld..."
-
-
+# Herman Bang og Pengene
+## "Forfatteren står i dyb gæld …"
+
+[[!template id=note text="""'Navnkundig fæstning København
+– du kaldes Sluge-Penge.' Sådan skrev Sehested i 1680’erne.
+”Pas på Pengene” advarede Dan Turèll i 1977. Dette er en artikel
+om digt og dårlig økonomisk dømmekraft, med Herman Bang som hovedperson."""]]
+
+Den unge Herman Bang måtte kapitalisere sit talent. Han kom fra en pæn
+familie i provinsen. Men barndomshjemmet på Als havde Tysken taget, og
+i 1875, da Bang var 18, var begge hans forældre døde. Den unge mand
+måtte klare sig selv og skabte sig et navn i København. Det var en god
+tid til det, for byen var også i gang med at genopfinde sig selv.
+
+Overfladisk set var Herman Bang en journalistisk komet, en spidsfindig
+forfatter og en mand der førte sig frem overalt i byen med smag og
+smarte vaner. Men hans nonchalante elegance var blandet med nervøsitet
+og intensitet. Nervøsitet var ét af tidens modeord, i klang med det
+moderne menneske i den kaotiske by med trafik, bekendtskaber og
+begivenheder, man ikke måtte gå glip af.
+
+Bag facaden var Bang en litterær arbejdshest. Han skrev reportager og
+lejlighedsjournalistik for at tjene penge. Det kan godt være at han
+måtte gå sultende i teateret, trygle sin forlægger om betaling og
+holde sig af vejen for kreditorer. Men modgang knækkede ham ikke, og
+efterhånden fik han skrevet uforglemmelige romaner og vedkommende noveller.
+
+## Friske Penge
+
+Den pengetrængende forfatter kastede sig rastløs ud i projekter.
+I 1882 blev den 25-årige Bang redaktør i det nye tidskrift Vor Tid,
+der blev udgivet af Carl August Riemenschneider og Benedikt Salomon.
+
+Med blikket på kæmpe muligheder i tidens medieverden havde de to herrer
+investeret i en trykkemaskine til tidsskriftet. Den satsning viste sig
+at være svær at tjene ind. Men så fandt Salomon på den geniale løsning
+at xylografere en efterligning af Nationalbankens 100-kroneseddel, som
+han og Riemenschneider trykte ved nat, og som kunne få et troværdigt
+brugt udseende ved at blive kørt over med en svamp. Det lykkedes
+makkerparret at slippe af med nogle af de gode kopier til Landmandsbanken,
+en vekselerer, og især til bladets kreditor, grosserer LM David.
+Men David indsatte pengene i Nationalbanken, der snart efter varskoede
+ham om de falske penge. Han gik så til Riemenscheiders og Salomon for
+at advare dem.
+
+De to herrer nægtede ethvert kendskab, men de vidste at spillet var ude
+og tog flugten med lommerne fulde af falske penge. For en sikkerheds
+skyld forlod de København til fods over Valby Bakke, og stoppede kun til
+kaffe på Damhuskroen, før de steg på toget i Glostrup, hvor de blev
+genkendt, og politiet ventede på dem i Roskilde.
+
+Politiet gennemsøgte Vor Tid’s kontorer og fandt Herman Bangs visitkort
+med påskriften ”hvor er pengene?”.  Selv om Herman Bang blev slæbt i forhør,
+var han åbenlyst et offer for bedraget. Han slap med røde ører, ubetalt
+honorar og en dyrekøbt erfaring at skrive ud fra.
+
+## Bankierens blik for bagsider
+
+Stuk er Bangs roman om facader par excellence. Romanens intrige udspiller
+sig på Victoriateateret. Det er et drømmepalads med forhåbninger,
+forestillinger og store armbevægelser samt ukloge dispositioner såvel i
+køkkenet som på regnskabskontoret. Det flotte teater ledes af et dynamisk
+trekløver i tidens takt. En af dem hedder Herluf Berg – som man kan læse
+som et alter ego for Herman Bang selv.
+
+Læserne gættede på, hvem romanens personer i virkeligheden var.
+Det er pikant, og det sælger, selv om det kan være helt lige meget.
+Så sælger skandaler jo også romaner. Og de kan forhåbentlig sælge
+byvandringer - for hvorfor vil jeg ellers grave en 134 år affære op?
+
+Her handles, der spildes, sættes stykker op, og man deler fribilletter ud
+for at fylde salen og foregive succes. Man kan kalde det en økonomisk boble,
+der pumpes op til tidens nervøse valsetakt. Der bliver taget flere fatale
+beslutninger undervejs. I al iveren og aktiviteten bliver der også sjusket.
+
+En dag kommer konferensråd Hein forbi stedets restaurant i et ærinde.
+Han er Københavns store finansmand og ejer af Banken, som er teatrets långiver.
+Den uanmassende Hein bliver sat til at vente i et sidelokale – og glemt af
+en fortravlet tjener.
+
+Konferensråden bruger øjnene, mens han venter. Et par af de fine borde står
+på hovedet, og bagsiden ser meget lurvet ud.  Så kommer teatrets leder og
+arkitekt ilende. Konferensråd Hein erklærer beskedent at det bestemt ikke
+gør noget at han måtte vente, han skulle blot høre om han kunne beværte
+nogle bankfolk på teatrets restaurant.
+
+> ”Og helt i Forbigaaende, mens han kom hen foran de to glemte Borde,
+> sagde han i en leende Tone, idet han berørte Fyrrepladen med Knappen
+> af sin Stok:
+> De d e r, bedste Bygmester, er forhaabentlig ikke mellem de "Ibentræsborde",
+> der repræsenterer 43 Kroner pr. Styk paa vor Inventarieliste ...
+> De tre havde alle i samme Nu, endnu før han talte, set den ulykkelige
+> Bagside - Adolf kunde have knust samtlige de forbandede Ben; Martens
+> talte først, forvirret som en Dreng, der er grebet i at snyde i Lektien:
+> Jo - - jo, sagde han ... De er betalt med 43, sagde han.
+> Ja, Leverandører benytter sig af Omstændighederne, sagde Konferensraaden.
+> Og idet han gav sig til at halvlé igen, sagde han: Det er kun et Gode,
+> at saadanne Folk har godt af at vente en Tid paa deres Penge ...”
+
+Konferensraad Hein lader til at slå det hen, og tager afsked på en nærmest
+kejtet facon. Men det er også facade, for Konferensraad Hein repræsenterer
+den absolutte soliditet.
+
+Hein er selfmade man, skibsredder, byggematador, bankier - passer på én
+person i Københavns samtid, CF Tietgen. Den store dansker, finansgeniet,
+og måske den mand der har præget byen mest siden Christian IV; men med meget
+bedre sans for gode investeringer og det økonomisk holdbare.
+
+Til Juni 2016 kommer en tur om CF Tietgens København. Til at begynde med
+kan man kigge på en liste over
+[[Tietgens egne elskaber og selskaber han var med til at grundlægge.|/vejviseren|tietgenselskaber]]
+
+Soliditeten og skarpsindigheden hos Hein danner kontrast til alt det
+overfladiske som Stuk omhandler.
+
+### Kilder
+Martin Zerlang, *Herman Bangs København*, Politiken 2007.
+
+Hør novellen *”Jul i det Fremmede”* af Herman Bang på ”Den 2 Radio”. [En pinagtig dvælen ved pengeproblemer i Prag.](http://den2radio.dk/udsendelser/herman-bangs-novelle-juleaften-i-det-fremmede)
+
+Coneiland: Hjemmeside med bl.a. danske kriminalsager.
+http://www.coneliand.dk/Kriminalitet_i_Danmark_igennem_tiden.html
+
+[[!img damhuskro.jpg caption="Jeg kunne have svoret på jeg havde læst at
+Bangs kompagnoner blev pågrebet på Damhuskroen – det fatale sted, men det
+skete ved Jernbanen. Bortset fra det så vejkroen slåedes ud midt i
+1800-tallet, før der kom Tivoli og Enkebal."]]
 
-[[!img damhuskro.jpg caption="Jeg kunne have svoret på jeg havde læst at Bangs kompagnoner blev pågrebet på Damhuskroen – det fatale sted, men det skete ved Jernbanen. Bortset fra det så vejkroen slåedes ud midt i 1800-tallet, før der kom Tivoli og Enkebal."]]
-
-
-[[!template id=note text="""tekst"""]]
 
 """]]
 
 [[!tag blog]]
+[[!meta date="2013-08-10"]]
+