summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
authorpaul <paul@web>2019-01-12 11:38:10 +0100
committerIkiWiki <ikiwiki.info>2019-01-12 11:38:10 +0100
commit5497473539ef5dcdfca0b4db78f4c66d6da13c91 (patch)
tree0a8b2e226e935180b9e651499ff1279a876a5f65
parent21c85c2e0a87af76964c05cb22a5d36d3fde6882 (diff)
-rw-r--r--vejviseren/dendanskemercurius.mdwn6
1 files changed, 5 insertions, 1 deletions
diff --git a/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn b/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn
index 723c4bdd..142838d2 100644
--- a/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn
+++ b/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn
@@ -15,15 +15,19 @@ else="""
Danmarks første avis har aktuelle nyheder fra for 350 år siden. De er på vers, og har inspireret til en ny byvandring med barokpoeten Anders Bording.
+*Som det i Tyskland til Uro lader tegne,*
+*Man Pommeren forser med Krigsfolk alle vegne.*
+
Det var efter Enevældens indførelse at Frederik III besluttede gav Anders Bording til opgave at udgive en avis med statens nyheder, og historier fra den vide verden. Eller det var Anders Bording der fik landet opgaven efter talrige bønskrifter.
Bladet blev udgiver i elleve årgange med et fire siders blad i quarto-størrelse, altså ca. som et foldet ark papir, med Danmarks og verdens nyheder i gotiske bogstave. Og de "krøllede bogstaver" og den gammeldags stavemåde er et par af forhindringerne for bare at læse disse gamle aviser.
[[!img mercuriusside.png class=high caption="Forsiden på Den Danske Mercurius november 1668."]]
-For at forstå barokken skal man holde tungen lige i munden, og kunne tåle klassiske referencer. Og helt naturlig hedder avisen efter Marcurius; den romerske gud for handel, kommunikation, alkymister og tyve. I dette tilfælde er det kommunikationen der sigtes til. De antikke guder var meget populære i datiden, et sted mellem superhelte og celebrities. Man kunne bruge dem som symboler og repræsentanter, på steder hvor konger, kirkefædre eller helgerne ikke ville være passende - fx. som halvnøgne statuer og i slibrige historier. Og her altså ganske respektabelt i titlen på en avis.
+[[!template id=note text="""For at forstå barokken skal man holde tungen lige i munden, og kunne tåle klassiske referencer. Og helt naturlig hedder avisen efter Mercurius; den romerske gud for handel, kommunikation, alkymister og tyve. I dette tilfælde er det kommunikationen der sigtes til. De antikke guder var meget populære i datiden, et sted mellem superhelte og celebrities. Man kunne bruge dem som symboler og repræsentanter for ting og sager. Vinden var måske Zephyr, og blomsterne var Flora. Når der var krig var det Mars der hærgede osv. Det var ikke sådan at man troede på Mars, Jupiter og Venus, man var gode kristne. Men der var sammenhænge, hvor man ikke konger, kirkefædre eller helgerne ikke ville være passende - fx. som halvnøgne statuer og i historier om lyst, sex og sjov. Men det er et sidespor.
+ I tilfældet Den Danske Mercurius bruges referencen ganske respektabelt i titlen på en avis."""]]
##daDUMdaDUMdaDUM...
Mercurius skulle berette om statens affærer, og i April 1669 har der været militære øvelser på Amager, med 5000 mand, som afbræk i arbejdet med at styrke Københavns befæstning.