1 files changed, 6 insertions, 8 deletions

diff --git a/vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn b/vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn
index 7f6678d2..45f07b7d 100644
--- a/vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn
+++ b/vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn
@@ -137,7 +137,7 @@ Vi skal nu til Vesterbro ad Tietgensgade og over Tietgensbroen, med Hovedbanegå
 
 [[læs artikel om Tom Kristensens København|/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/]]
 
-Den ægte forfatter Tom Kristensen lader sin romanfigur Ole Jastrau gå i hundene med udgangspunkt på Vesterbro. På den tid var Tove slyngveninder med rødhårede Ruth. De var færdige med rapserier i butikkerne – på grund af Toves uduelighed som butikstyv. Men de var ikke færdige med at udforske Vesterbros virkelighed.
+Den ægte forfatter Tom Kristensen lader sin romanfigur Ole Jastrau gå i hundene med udgangspunkt på Vesterbro. I 1930 var Tove slyngveninder med rødhårede Ruth. De var færdige med rapserier i butikkerne – på grund af Toves uduelighed som butikstyv. Men de var ikke færdige med at udforske Vesterbros virkelighed.
 
 *Nede ved banegården*  
 *Kom luderne frem*  
@@ -162,17 +162,15 @@ Den ægte forfatter Tom Kristensen lader sin romanfigur Ole Jastrau gå i hunden
 
 [[!img td_vb_istedgade.jpg size=500x class=solo caption="Istedgade en lørdag formiddag i 2015. Foto Viggo Bækgaard."]]
 
-Unge Tove være tryg ved Ole Jastrau, hvis hun mødte ham. Men det gjorde hun ikke, for hun var ikke endnu helt blevet en fiktiv person.
+Unge Tove være tryg ved Ole Jastrau, hvis hun mødte ham, for han antræffes ikke ofte ædru. Men selvfølgelig mødte hun ham ikke, for hun var ikke endnu helt blevet en fiktiv person.
 
-I 1937 får hun sit første digt udgivet. ”Til mit døde barn” hedder det, og det faldt i nåde hos Viggo F Møller, der udgav tidsskriftet Vild Hvede, og var en art mentor for Unge Digteres Klub.
-
-Tove havde ikke haft et barn der døde. Det er en digters ret at digte. Hun skriver at digtet kom efter hun tilbragte en aften med en ung mand på vej til at melde sig til den spanske borgerkrig – en aften afsluttet med et kys og ret farvel. Og at det i følelsen af endegyldig afsked, at hun undfangede ”Til mit Døde Barn”.
+I 1937 får hun sit første digt udgivet. ”Til mit Døde Barn” hedder det, og det faldt i nåde hos Viggo F Møller, der udgav tidsskriftet Vild Hvede, og var en art mentor for Unge Digteres Klub. Tove havde ikke haft et barn der døde. Det er en digters ret at digte. Hun skriver at digtet kom efter hun tilbragte en aften med en ung mand på vej til at melde sig til den spanske borgerkrig – en aften afsluttet med et kys og ret farvel. Og at det i følelsen af endegyldig afsked, at hun undfangede ”Til mit Døde Barn”.
 
 Men Tove digter sig herfra, for hun opgav sit fødeår som 1918 og ikke 1917. Hendes pointe var at debutere som purung 19-årig – før der rigtig var noget der hed teenager – og ikke som 20-årig. Her bliver hun upålidelig fortæller. Hun skabte den unge digterinde som en myte, hun i længden ikke kunne løbe fra.
 
 [[!img td_vb_sidegadeguide.jpg size=500x class=solo caption="Fra turen 7.2 2015"]]
 
-I digtet Selvportræt (5) der er citeret i artiklens start erindrer fortælleren sin venten på den udeblevne ungersvend.
+I digtet Selvportræt - digtet der er citeret i artiklens start - erindrer fortælleren sin venten på den udeblevne ungersvend.
 
 *Der stod en*  
 *gammel dame*  
@@ -192,7 +190,7 @@ I digtet Selvportræt (5) der er citeret i artiklens start erindrer fortælleren
 *Gustaf Munch-Petersens navn*  
 *og misunde ham hans skæbne.*  
 
-Og her er Tove Ditlevsen i samklang med sin vel-rimende digterkollega Tom Kristensen, der også blev ramt af Munch-Petersens død.
+Og her er Tove Ditlevsen i samklang med sin vel-rimende digterkollega Tom Kristensen, der også blev ramt af Munch-Petersens død. Han forfattede et digt til minde om sin yngre kollega, hvor den sidste strofe hedder:
 
 *Her skal vi andre nu vandre*  
 *gennem et ælte af kunst,*  
@@ -204,7 +202,7 @@ Og her er Tove Ditlevsen i samklang med sin vel-rimende digterkollega Tom Kriste
 *dit livs ubesindigste digt.*  
 
 Digteren er sit eget digt, således skriver Tom Kristensen, der trods alle forsøg og brådsøer af alkohol hverken fik drukket eller slået sig ihjel, men endte sin odysse som Tom (men ikke helt tørlagt) på Thurø.
-
+<br><br>
 
 ##Sandheden om Tove Ditlevsen