1 files changed, 9 insertions, 4 deletions

diff --git a/mursten.mdwn b/mursten.mdwn
index c48ef2d0..3d5a86b2 100644
--- a/mursten.mdwn
+++ b/mursten.mdwn
@@ -30,24 +30,27 @@ Ler gemmer sig selvfølgelig også i jorden, hvor det blev aflejret i slutningen
 I middelalderen var mursten kun for de fornemme bygninger – adelsborge og munkeklostre. Det største kloster i København var Gråbrødre Kloster. I restauranterne omkring Gråbrødre Torv kan man stadig se de hvælvede munkekældre, og mærke de store munkesten bag kalken.  
 Klosteret selv er væk.  
 [[!img munkesten.jpg size=500x class=solo]]
+
 Da munkene blev jaget væk ved Reformationen, tog konge, adel og borgere for sig af de fine byggematerialer. Man kan se nogle af munkestenene genanvendt i en mur i Skindergade (lige overfor Niels Hemmingsens Gade). Bag muren ligger haven til Elers’ Kollegium.
 
 ##Forskellige formater    
 [[!img flensburgsten.jpg size=500x class=solo]]
 
 Kollegiets facade vender ud mod Store Kannikkestræde, hvor Regensen fra 1623 også ligger. Her er regensens mur til sammenligning.
-Fra da af blev murstensbyggeri mere og mere udbredt. I Danmark var det meste af skoven efterhånden fældet, så man måtte grave for at få byggematerialer. Handelen var også organiseret. Når skibene kom op fra Slesvig og Holsten var ballasten teglsten. Dette billede er fra Søfartsmuseet i Flensborg, og viser hvordan tingene blev mere og mere organiserede. Og København havde behov for mursten. Brændende behov kan man sige, for store dele af byen gik op i flammer i 1728 og 1795. Der var behov for noget at bygge af – og det måtte ikke være træ!
+Fra da af blev murstensbyggeri mere og mere udbredt. I Danmark var det meste af skoven efterhånden fældet, så man måtte grave for at få byggematerialer. Handelen var også organiseret. Når skibene kom op fra Slesvig og Holsten var ballasten teglsten. Og København havde behov for mursten. Brændende behov kan man sige, for store dele af byen gik op i flammer i 1728 og 1795. Der var behov for noget at bygge af – og det måtte ikke være træ!
 
 [[!img balast.jpg size=500x class=solo]]
 
-Bønderne kunne heller ikke få træ til at bygge huse. I landsbyerne havde man ikke råd til brændte mursten. Mellem bindingsværket kom en blanding af komøg, strå og ler, der tørrede i solen.
+Dette billede er fra [Søfartsmuseet i Flensborg](http://www.schiffahrtsmuseum.flensburg.de), og viser hvordan stenene kunne stables.  
+
+Ude på landet kunne bønderne heller ikke finde træ til at bygge huse i tømmer alene. I landsbyerne brugte man ikke mursten. Mellem bindingsværket kom en blanding af komøg, strå og ler, der tørrede i solen.
 
 ##Mursten til pynt
 Da København voksede, blev der stadig større behov for mursten. Noget af det første der kom i de nye bydele var teglværker og mergelgrave. Navne som Lersøen og Lergravsparken fortæller om den tid, og Teglgraven i Sydhavnen startede som udgravninger fra Frederiksholms Teglværk.
 
 I nogle perioder har murstenene været skjult, fx fra 1730 og frem. Københavns Domkirke og Byretten er bygget af mursten, men pudset over i den klassiske periode, hvor idealbygningen var det antikke tempel. Fra 1850’erne kommer murstensfacader på mode igen, og i den periode er Middelalderen blevet populær, så der bygges med skydeskår og klosterbuer når det skulle være fint. Fra 1870’erne forsvandt murstenene under stuk og svulstige dekorationer, hvor facaderne blev som prægtige teaterkulisser.
 
-[Link til Vejviser-artikel om det Moderne Gennembrud].
+[[Læs om den udsmykkede by i 1880'ernes København|/vejviseren/gennembruddet/]].
 
 I 1896 bliver målene for mursten standardiseret og de kommer atter frem til skue. Se bare Københavns Rådhus, Martin Nyrops festlige bygning, der også viser tilbage til middelalderen. Bevægelsen Bedre Byggeskik inspirerer i årtierne efter til byggeriet af ”murermestervillaer” i forstæderne.
 
@@ -62,6 +65,7 @@ Beton holdt sit indtog for alvor under byggeboomet i 1960’erne, hvor de gammel
 På Bispebjerg finder man også Hospitalet af rådhusarkitekten Martin Nyrop, og en unik bugtende murstensbygning fra 2003 med kælenavnet ”Slangehuset”. Det har Bjørn Nørgaard som arkitekt og er opført efter gamle håndværksmæssige principper.
 
 [[!img assistensmur.jpg size=500x class=solo]]
+
 *I marts 2013 blev en af portene til Assistens Kierkegaard påkørt af en metro-entreprenør, der nær havde væltet muren. Den skæve portsøjle blev trukket op igen, og kunne repareres uden at den skulle genopbygges fra grunden.*
 
 ##Mursten til skue
@@ -73,7 +77,8 @@ Mursten af alle slags produceres stadig. Kirken i Avedøre og Skuespilhuset i K�
 
 Inde i selve teatersalen er teglstenene lagt forskudt af hinanden og skaber på den måde en grotte-agtig stemning. Stenene og deres varierende farver fremhæves yderligere af at blive belyst nedefra. Murværk er rykket helt ind i et af vores nyeste og fornemmeste bygningsværker.
 
-[[!template id=note text="""Mursten, brændt teglsten. Middelalderlige mursten (munkesten) måler 25‐30 × 11‐15 × 7‐10 cm. Fra omkring 1600 blev murstenene fremstillet i mindre dimensioner, den tyndeste variant var 1700‐ og 1800'ernes Flensborgsten, der kun er ca. 3 cm tyk og som regel gul. Nutidens danske normalmål er 23 × 11 × 5,5 cm. """]]
+[[!template id=note text="""Mursten, brændt teglsten. Middelalderlige mursten (munkesten) måler 25‐30 × 11‐15 × 7‐10 cm. Fra omkring 1600 blev murstenene fremstillet i mindre dimensioner, den tyndeste variant var 1700‐ og 1800'ernes Flensborgsten, der kun er ca. 3 cm tyk og som regel gul.  
+Nutidens danske normalmål er 23 × 11 × 5,5 cm. """]]
 
 """]]