[[meta title="Gården"]] # Om Blanksøgård Blanksøgaards historie er lang og på mange måder repræsentativ for udviklingen i dansk landbrug. Siden 1995 har Henrik Refsgaard ejet Blanksøgaard, der ligger idyllisk i den lille vestsjællandske landsby, Mogenstrup, ti kilometer syd for Holbæk. Blanksøgaard, som vi kender den i dag, er opført i 1908. Gården drives økologisk med korn, frø og fåreavl. Det kuperede terræn omkring gården har altid stillet krav til både mennesker og dyr, og fåreavl har ideelle betingelser i de vestsjællandske bakker.