#Pressemeddelelse
[[!img icon.png class=icon size=200x200 link=none]]

Birgit Månestråle indbyder til at tænke positivt:

##Positiv Tænkning giver bedre livskvalitet
Lørdag den 5. april 2008 tilbyder Birgit Månestråle interesserede at få del i hendes omfattende viden og gode erfaringer med at anvende Visualisering og Bevidst Positiv Tænkning, når hun i Valby Kulturhus holder det deltagerinvolverende foredrag med titlen: Positiv Tænkning - Hvorfor og Hvordan.

Det særlige ved foredrag med Birgit Månestråle er hendes jordnære og meget ligefremme måde at formidle på. Hun krydrer præsentationen af umiddelbart enkle og brugbare metoder med historier fra hendes eget og andres liv. Ofte med et glimt i øjet og altid med plads til at de aktuelle deltagere kan stille spørgsmål, dele erfaringer og, hvis der er interesse, at få forslag til personligt formulerede positive tanker.

Hun formidler jordnært, levende og generøst.

Foredraget foregår fra kl. 13.30 til 16.30 på 5. sal i
Valby Kulturhus  
Valgårdsvej 4  
2500 Valby

Dørene åbnes kl. 13.00.

Deltagergebyr er 325 kr. som betales ved fremmøde.  
Mulighed for rabat når flere kommer sammen samt ved forudbetaling.

Birgit Månestråle har siden 1985 formidlet viden om fordele ved at udvikle kommunikationsfærdigheder og at anvende Visualisering og Bevidst Positiv Tænkning.

- Mine deltagere beretter, at de går opløftede, inspirerede og ”fornyede” fra mine foredrag og de synes, at udbyttet er vedvarende, når de følger min opfordring om en daglig dosis inspirerende læsning eller om at skrive ”Positiv Dagbog” hver dag, fortæller Birgit Månestråle. 
- Det er nødvendigt selv at gøre en indsats for at få optimalt udbytte. De, som ”investerer tid til sig selv” opnår betydelige positive forandringer i deres liv: Nogle oplever større ro, mere klarhed og bedre overblik, mens andre får impulser til at foretage konkrete handlinger, som bringer dem nærmere mål og drømme de har haft længe.

Deltagerne lørdag den 5. april kan glæde sig til at høre om hvordan Visualisering, Positive Selvbekræftelser, Positiv Dagbog, Listeteknik, Katarsisskrivning og Sprogkultivering kan bruges til at afklare, sætte og nå mål. Der er desuden mulighed for at få svar på spørgsmål inden for dette interessante vidensfelt.

Yderligere oplysninger:  
Birgit Månestråle   
Telefon: 70 20 09 58  
info@birgitmaanestraale.dk  
www.birgitmaanestraale.dk  


---

[[Pressemeddelelse vedr. E-mail Coaching|coaching]]