# Jeg, Birgit Månestråle, tror på
[[!img icon.png class=icon size=200x200 link=none]]

*at vi selv må gøre det selv* "det der med at leve vores liv" - og, at vi kan have gavn af at vide, at også andre har det lige som os.

*Hav din egen finger på din egen puls!*

Jeg tror også på værdien af små skridt, små portioner og regelmæssighed.

Vil du have dig blot een virksom ny vane - så lad det være, at gøre noget, som du gerne vil - syv dage i træk.

*Hvis* det gør dig godt - gør det mere.
Hvis du ikke synes, det gør nogen forskel, så sæt dig et nyt mål med at gøre noget, som du gerne vil - syv dage i træk.

Nogle gange kan målsætningen "at gøre noget som du gerne vil" syv dage i træk - give dig oplysninger om, hvorfor du ikke gør det, du gerne vil - eller, du vil opdage, at du ikke tør ha' det gode, at tage dig tid til at gøre det, du gerne vil ...

*Listeteknik* og *Katarsisskrivning* kan være redskaber til at hjælpe dig videre.  
Hvis du ikke allerede kender disse to værktøjer (eller hvis du vil ha' dem genopfrisket) - send mig en mail og bed mig sende dig ark derom:
Skriv til <info@birgitmaanestraale.dk>

Her er ideer til "noget du kan gøre" hvis du kan li' det:

* Begynd din dag med at drikke ½ liter vand
* Læg mærke til positive ting og oplevelser og skriv dem *hver dag* i en særlig Positiv Dagbog
* Gå en tur på 30 minutter uden at skulle noget og uden at bære på noget
* Ha' et æble eller en gulerod i din taske, så du kan spise den, når du får lyst
* Drik en kop the i ro
* Nyn imens du ta'r bad eller børster tænder
* Syng mens du støvsuger
* Læs en sætning i en hvilken som helst bog
* Hvil dig liggende i 5 minutter - bare fordi ... altså uden at være træt eller syg  ...
* Kig på nattehimlen inden du går i seng
* Smil til dig selv når du går forbi et spejl, et glasvindue eller en glasdør

[[!tag birgit]]